Jernalderbebyggelsen ved Vallensbæk er fremlagt i Journal of Danish Archaeology vol. 4 1985 og i Skalk 5, 1985 af Flemming Kaul; de middelalderlige hegn og gærder i Fortid og Nutid Bd.

31 1984 af Anette Hoff. Emnet oldtidsbebyggelse og stednavne er behandlet af H. V. Clausen i Årbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1916, Erling Albrectsen i Kuml 1970, Erland Porsmose i De fynske landsbyers historie – i dyrkningsfællesskabets tid (Odense Universitet 1985) og Helge Nielsen i Antikvariske Studier 2 (Fredningsstyrelsen 1978) og Fra jernalder til Middelalder, redigeret af Henrik Thrane (Skrifter fra Historisk Institut, Odense Universitet 1979). En samlet oversigt over de danske stednavne findes i Dansk Stednavneleksikon bd. 1-3, udarb. af Bent Jørgensen (1981-83). For en nyere gennemgang, se B. Holmberg i O. Crumlin-Pedersen, E. Porsmose & H. Thrane (red): Atlas over Fyns kyst i jernalder, vikingetid og middelalder (Odense 1996). I Skalk 1998:1 har Harald Andersen foretaget en geografisk sammenstilling og analyse af hellignavnene. Om besejlings-forhold og anløbspladser handler Jens Ulriksen: Anløbspladser, besejling og bebyggelse i Danmark mellem 200 og 1100 e.Kr. (Vikingeskibshallen, Roskilde 1997) samt artikler af Ulf Näsman og Ole Crumlin-Pedersen i Aspects of Maritime Scandinavia AD 200-1200, red. af O. Crumlin-Pedersen (Vikingeskibs-hallen, Roskilde 1991). En nogenlunde samlet oversigt over udgravningerne ved Gudme og Lundeborg findes i P.O. Nielsen, K. Randsborg og H.Thrane (red.): The Archaeology of Gudme and Lundeborg (København 1994), og en populær introduktion er Henrik Thrane: Guld, guder og godtfolk (Nationalmuseet 1993). Lundeborg har desuden fået en selvstændig publikation af P.O.Thomsen m. fl.: Lundeborg – en handelsplads fra jernalderen (Svendborg og Omegns Museer 1993). Udgravningen af den store hal i Gudme er publiceret af P. Østergaard Sørensen i Nationalmuseets Arbejdsmark 1994. Undersøgelse afvej og kultbygninger på Møllegårdsmarken: C. Madsen og H.Thrane i Fynske Minder 1995. Fortolkningen af Gudme som en rekonstruktion af Asgård: Lotte Hedeager i M. de Jong & F. Theuws (red.): Piaces of Power. From late Antiquity to the Early Middle Ages (Brill, Leiden 2001). Fortolkninger af brakteaternes ikonografi, se Lotte Hedeager: Skygger af en anden virkelighed (1997). I Skalk 2001:4 har Morten Axboe kædet folkevandringstidens mange guldfund sammen med de specielle klimatiske forhold for året 536.

Perry Anderson Fra Antikken til Feudalismen (dansk udgave: København 1979), E. A. Thompson A History of Attila and the Huns (Oxford 1948) og Joachim Werner Beitrage zur Geschichte des Attila-Reiches (Abhandlung der Bayerische Akademie d. Wissenschaft. Phil.-Hist. Kl., N. F. Heft 39 A-B, 1956) omhandler hunnerinvasionen. Johannes Brøndsted har publiceret Guldhornene (Nationalmuseet 1954); deres rekonstruktion er analyseret af Gunnar Milthers i Årbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1985. Om møntstrømmen til Skandinavien: Late Roman and Byzantine Solidi Found in Sweden and Denmark (Numismatic Notes and Monographs 157, New York 1967) af Joan M. Fagerlie; om de ølandske guldmønter og deres forudsætning i Tor vol. 18 1978-79 (Uppsala) af Frands Herschend; om Vikt och Varde (Stockholm Studies in Archaeology I, Stockholm 1980) af Olav Kyhlberg. En samlet oversigt over danske guldfund findes i Horte als Geschichtsquelle (Offa-Bucher, Bd. 19 Neumünster 1967) af Helmut Geisslinger. Dalshøjskatten er beskrevet i Bornholm i Folkevandringstiden (Nationalmuseet 1957) af Ole Klindt-Jensen; guldfundet fra Kitnæs i Nationalmuseets Arbejdsmark 1966 af Elisabeth Munksgaard; Skattefund fra Jernalderen af samme forfatter i et lille skrift fra Nationalmuseet 1970. Om guldbrakteaterne: Mogens B. Mackeprang De Nordiske Guldbrakteater (Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter bd. II 1952) og Morten Axboe i Acta Archaeologica 52 1981. Tillige i Karl Hauck: Gudme in der Sicht der Brakteaten-Forschung, Frühmittel-alterliche Studien 21. Band, 1987. Høstentorp er fremlagt af Olfert Voss i Acta Archaeologica 25 1954, Simmersted af Elisabeth Munksgaard i Acta Archaeologica 26 1955, og Stenhøjgård af Anne Kromann Balling og Peter Vang Petersen i Nationalmuseets Arbejdsmark 1985. De tidligste dyrestile er beskrevet i Nordisk dyrestil – bakgrunn og opphav (Arkeologisk Museum i Stavanger – Skrifter 3 1979) af Arne B. Johansen; Runerne og deres oprindelse (1976) af Erik Moltke. Den specielle nielloteknik er undersøgt og publiceret af Karen Stemann Petersen i Journal of Danish Archaeology vol. 12, 1994-95.

Gravpladsen ved Sejlflod er endnu ikke fremlagt i sin helhed, men foreløbige meddelelser findes i Antikvariske Studier bd. 4 1980, Journal of Danish Archaeology vol. I 1982, Skalk 3 1980 og Årbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1983 af Jens N. Nielsen m.fl. Kataloget over gravpladsen ved Sejlflod i Himmerland er publiceret af Jens Nielsen: Sejlflod – ein eisenzeitliches Dorf in Nordjütland. Katalog der Grabfunde (København 2000). Per Ethelberg: Hjemsted – en gravplads fra 4. & 5. årh. e.Kr. (Haderslev 1986). Michael Parker Pearson har undersøgt sammenhængen mellem den sociale organisation og begravelsesritualerne i Victoriatidens England, se Symbolic and Structural Archaeology, redigeret af Ian Hodder (Cambridge 1982).

Om Bjovulf-kvadet: Inge Skovgaard-Petersen i bd. 1 af Gyldendals Danmarkshistorie fra 1977 og Gad Rausing i Fornvännen 3 1985 (Stockholm).

Europa i perioden 500 til 800: Richard Hodges Dark Age Economics, The Origins of towns and trade AD 600-1000 (London 1982), Richard Hodges & David Whitehouse Mohammed, Charlemagne & the Origins of Europe (London 1983). En større samling artikler om sakserne og angelsakserne findes i Sachsen und Angelsachsen, redigeret af Friedrich Laux, udgivet af Claus Ahrens (Veröffentlichungen des Helms-Museums Nr. 32, Hamburg 1978).

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Ældre germansk jernalder // Folkevandringstiden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig