Det sorte arbejdes udbredelse var i sagens natur vanskeligt at opgøre. Undersøgelser tydede dog på, at det var i vækst gennem 1980'erne og 1990'erne. Og tilsyneladende var det ikke alle, som mente, at det skulle holdes hemmeligt.

.

Kirkernes afløser? Byggemarkederne og planteskolerne blev yndede weekendmål for „gør det selv”-ivrige danskere.

.

Hvordan klarede danskerne sig på vej ind i 1990'erne? At dømme efter det store forskningsprojekt „Livskvalitet, livsvilkår, livsstil og holdninger under krisen” slet ikke så dårligt. Da psykologen Eggert Petersen i 1995 under overskriften „Nationalportræt af danskerne” sammenfattede resultaterne af 13 års undersøgelser, tonede et ganske positivt billede frem:

„1) Den danske befolkning er en politisk bevidst befolkning, der klart og hurtigt opfatter de hovedbegivenheder, der sker i verden omkring sig og på Christiansborg. En national bevidsthed manifesterer sig især i krisetider, som i 80'ernes recessioner.

2) Den danske befolkning er – i stigende omfang – en selvansvarlig befolkning, der psykologisk set drager rationelle – indre eller ydre – konsekvenser af de materielle politiske og økonomiske eller immaterielle signaler, den modtager. I konsekvens heraf er den danske befolkning en samfundsmæssig ansvarlig befolkning, der på det politiske plan kan erkende landets situation, og som er villig til på det personlige plan at tage konsekvensen heraf, bl.a. i form af offervillighed og faktisk kapacitet til at bære tunge skattebyrder. (…)

3) Den danske befolkning har – trods vækstkarrusellen i 'de glade tressere' – ikke glemt 'resignationens kunst', at det ikke er mennesket beskåret at få alt, hvad det ønsker sig, men at man specielt i krise- og modgangstider må kunne give afkald.

4) Den danske befolkning er en trivsom befolkning – i betydningen at være god til at trives. (…) Der er imidlertid også grund til at pege på, at danskere ikke alene er gode til at trives – eller ikke alene under krisen har genlært sig evnen til at trives i modgang – men også faktisk trives godt, i hvert fald er inde i en positiv trivsom udvikling ved indgangen til 90'erne.

5) Den danske befolkning er i arbejdstimer EU's mest arbejdsomme befolkning, der i krisetider udvikler en mere arbejdsorienteret holdning og bliver mere kritiske overfor de arbejdsløse, men som i gode tider slapper mere af på egne og andres vegne.

6) Den danske befolkning er en besindig befolkning, der ikke uden videre forkaster 'gode, gamle' retslige og andre normer, herunder velfærdsnormer, men som dog i de senere år er blevet klart mindre positivt indstillet overfor statens rolle.

7) Den danske befolkning er en krisevant befolkning, der hurtigt bliver krisebevidst, og derfor gennem 'resignationens kunst' og ansvarlig ydre handlen tilpasser sig krisens udfordringer om kvalitative og kvantitative ændringer. Danskernes stærkeste sider synes at komme frem i modgang.”

Det var et flot skudsmål. Det kunne dog efterlade læseren med en opfattelse af, at der ligefrem var tale om en nøjsom befolkning, og det var måske ikke ganske korrekt.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet „Nationalportræt af danskerne”.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig