1700-tallets Danmark

Dagligdagen og arbejdslivet for 1700-tallets danskere – og deres opfattelse af sig selv og det samfund, de levede i – ved vi kun lidt om. Deres hjem og redskaber er næsten fuldstændigt gået tabt. Og det samme er, hvad de få, der gav sig af med at skrive, nedfældede på det dyre papir. I generationer har historikerne stridt for at genskabe blot konturerne af den tids dagligdag og arbejdsliv.

Til gengæld har historikerne mulighed for at tilvejebringe et overblik over 1700-tallet, som samtiden ikke havde og ikke kunne have. Hverken bonden, herremanden eller kongen.

I det overblik, historikerne i tidens løb har søgt at tilvejebringe, er de imidlertid selv med. Historikere vil til enhver tid være påvirket af, hvad de og deres samtid betragter som drivkræfterne bag den historiske udvikling: de store personligheder, de politiske ideer eller de materielle faktorer. Og hvad de selv og deres samtid anser for det væsentlige: staten, nationen, eller klassekampen. Diskussionerne herom vil aldrig ende, og ingen får det sidste ord.

De valg, historikeren træffer, får imidlertid konsekvenser for fremstillingen. Vælger han at lægge hovedvægten på de materielle faktorer og på forholdet mellem samfundsklasserne, er det vanskeligt at få Holbergs komedier, Brorsons salmer og Ewalds digtning med. Men de skal integreres, for de er en del af den helhed, enhver historisk periode er.

Denne fremstilling af Danmark i 1700-tallet tager sit udgangspunkt i samfundets sociale sammensætning og i den produktionsstruktur, der var ved 1700-tallets begyndelse. Derpå skildres virkningerne af det vældige pres, dette gamle samfund blev udsat for som følge af en befolkningsvækst, der afgørende ændrede forholdet mellem samfundets grupper, og en international højkonjunktur, der satte ind omkring 1750, og som sprængte den gamle struktur. Og den søger at afdække, hvad denne dybtgående omdannelse af det materielle grundlag for tilværelsen betød for, hvordan den tids danskere opfattede sig selv og deres omverden. En opfattelse, der ikke blot blev præget af den danske udvikling, men også af, hvad der kom til Danmark udefra af erfaringer og ideer.

Tidligere skildringer af 1700-tallets historie har lagt megen vægt på personer og begivenheder og på institutioner og ideer. Denne fremstilling har ikke til hensigt at ignorere de fremtrædende skikkelser og de markante begivenheder, der altid vil være en del af historien. Men den søger at forskyde vægten, for i højere grad at give plads for de materielle vilkår og muligheder. Og den søger at se og forstå 1700-tallets mennesker i et langt og sejt udviklingsforløb, der grundlæggende bestemte deres liv og muligheder, men som de ikke selv magtede at overskue og forstå.

Alligevel kæmpede de for at få indflydelse på deres eget liv, og også på at styre udviklingen. Det formåede de næppe at gøre så direkte og så effektivt, som tidligere historikere har ment. Men de var ikke passive tilskuere, og de evnede reelt at påvirke udviklingens retning og fart. På en måde, så de bliver mere forståelige og vedkommende, og i højere grad en del af os selv.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet 1700-tallets Danmark.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig