Emil Glückstadt blev ikke skånet. Han blev syndebuk for Landmandsbankens store krak. Han blev 1910 bankens førstedirektør efter faderen, bankens grundlægger Isak Glückstadt. Sønnen stræbte højt. Banken skulle bringes op i internationalt format. Ved aktieudvidelser, opkøb af provinsbanker og udbygning af filialnettet blev Landmandsbanken drevet frem til i 1921 at være Skandinaviens største. Stort blev også bankens og Glückstadts fald. Han, der hyppigt havde repræsenteret Danmark ved internationale finanskonferencer, blev fundet skyldig i bedrageri, men døde i 1923, før dommen blev afsagt.

.

Den 19. oktober 1922 vedtog Folketinget for første gang i det 20. århundrede et forslag til dagsorden stillet af Det konservative Folkeparti. Den var en afværgemanøvre mod en socialdemokratisk mistillidsdagsorden. Den blev vedtaget med Venstres stemmer og reddede regeringens liv. Det var imidlertid for en høj pris, idet dagsordenen rummede en klar misbilligelse af 9. juli-erklæringen om Landmandsbanken og udtrykte håb om, at regeringen ville føre „en for alle erhvervsinteresser betryggende politik”, altså også betryggende for industrien. Endelig rummede dagsordenen en hensigtserklæring om en politik, bygget på fortsat borgerligt samarbejde.

Det var en kraftigt ommøbleret regering, der her blev reddet. Sommerens store sager, forsvarsforliget, erhvervspolitikken og ikke mindst Landmandsbankens krak havde tæret ganske alvorligt på tilliden til Neergaard og hans mænd. Langt ind i Venstres egne rækker var der skepsis over for Neergaards politiske linie. Med Madsen-Mygdal i spidsen mente flere yngre ministre, at den rette liberalistiske politik ville have været at lade Landmandsbanken falde, og der udveksledes internt drøje ord om 9. juli-erklæringen og hemmeligholdelsen af bankens virkelige vanskeligheder.

Neergaard måtte ofre Tyge Rothe som syndebuk i banksagen. Han blev erstattet af et helt ubeskrevet blad, konsul Jørgen Christensen, hvis væsentligste kvalifikation var, at han repræsenterede provinshandelsstanden. Klaus Berntsen blev afløst som forsvarsminister af Søren Brorsen, men blev i regeringen som minister uden portefølje. H. N. Andersen havde længe været utilfreds med Harald Scavenius som udenrigsminister; han blev nu erstattet med en mand fra Andersens kreds, C. M. T. Cold, forhenværende direktør for DFDS og tidligere ansat i ØK. Cold kom hurtigt under kraftig beskydning fra oppositionen for nogle dubiøse aktiespekulationer under verdenskrigen.

Regeringen fik af Social-Demokraten betegnelsen „et af den H. N. Andersenske højfinans ledet marionetkabinet Madsen-Mygdal”. Rigtigt er det da også, at regeringsomdannelsen betegnede det afsluttende højdepunkt i Andersens politiske indflydelse. I efteråret 1922 blev han udsat for massive angreb fra flere sider. Venstremanden Jens Vanggaard angreb i Folketinget den indflydelse, der udgik fra højfinansen. Den var ved at blive „det tredje ting her i landet”. Kritikken blev fulgt op af Ove Rode og af Erik Scavenius, der i en tale i Hjørring rettede et direkte angreb mod „etatsråd Andersen som den der bag kulisserne dirigerer, som den der afsætter og udpeger hr. Neergaards kolleger”. Deres angreb fandt genklang i mange provinsaviser, og Andersen måtte i slutningen af november rykke ud med en erklæring om, at han „aldrig har tilstræbt og tilstræber ej heller nu nogen art af åben eller skjult, indre eller ydre politisk magtrolle”.

Det var en sandhed med endog meget stærke modifikationer. Andersen havde udøvet en ganske overordentlig stor åben og skjult indflydelse i de foregående 25 år. Han havde vist ringe respekt og forståelse for det parlamentariske demokrati i dets opbygningsperiode. Nu hvor alle betydende grupper accepterede dets normer, måtte hans indflydelse nødvendigvis svinde. Han gik på politisk aftægt.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Anden akt af det borgerlige samarbejde.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig