I 1779 skulle der for første gang bygges en bank i Danmark. Kurantbanken fra 1736 havde haft lokaler i bygninger opført til andre formål, blandt andet Børsen. C.F. Harsdorff udarbejdede et udkast til en bygning med brandsikrede hvælv, der udstrålede sand romersk alvor og soliditet og var fornemt placeret mellem Børsen og Den røde Bygning. Bankdirektionen vægrede sig imidlertid ved at betale for hofbygmesterens ambitiøse projekt. I stedet lod den arkitekten Peter Meyn opføre en enkel bygning (billedet nedenfor) med mansardtag, nobel og neutral og uden på nogen måde at røbe husets funktion som rigets bank. Tegning af Heinrich Hansen o. 1850.

.

Danmarks første bankbygning, bygget af arkitekt Peter Meyns med mansardtag. Tegning af Heinrich Hansen o. 1850.

.

Reformperioden i slutningen af 1700-tallet er som nævnt blevet opfattet som en bevidst overgang fra merkantilisme til liberalisme. Og det er ubestrideligt, at liberalismens programskrift, den skotske nationaløkonom Adam Smiths bog fra 1776 An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations allerede udkom på dansk i 1779.

Men i virkeligheden henvendte oversættelsen sig primært til den stærkt engelskorienterede norske offentlighed, som også gennem subskription havde betalt for udgivelsen.

I Danmark synes den bemærkelsesværdigt tidlige oversættelse ikke at have gjort dybere indtryk. Finansminister Ernst Schimmelmann skal være blevet så irriteret ved læsningen, at han kylede bogen ud gennem vinduet.

Det er rigtigt, at liberalismen – modsat merkantilismen – straks fra starten fremstod med et gennemarbejdet teoretisk grundlag, og at liberalismen i løbet af en forholdsvis kort årrække blev den herskende økonomiske ideologi.

Men de mænd, der kom til magten i 1784, havde ikke en doktrinær liberalistisk indstilling, og de efterfulgte ikke politikere med en doktrinær merkantilistisk tankegang.

1700-tallets økonomiske politik havde aldrig haft statsindgreb, økonomisk tvang og monopoler som mål i sig selv. De havde altid kun været midler, der skulle beskytte sårbare økonomiske initiativer, indtil virksomhederne blev konkurrencedygtige og i stand til at klare sig selv.

I slutningen af 1700-tallet var situationen den, at målene nu var i sigte. Økonomien havde i de forløbne generationer udviklet sig til at blive grundlæggende sund og levedygtig.

De mænd, der tog magten i 1784, kunne derfor høste, hvor forgængerne havde hegnet, gødet og sået. Det betød ikke, at de nye mænd var fuldstændigt upåvirkede af de nye tanker om økonomisk liberalisme.

Men frem for alt var de nøgterne politikere, der var indstillet på at liberalisere, hvor det ud fra en politisk og samfundsøkonomisk betragtning var hensigtsmæssigt.

De var ikke til sinds at sætte de vundne resultater over styr ved en forhastet liberalisering, blot for at imødekomme den offentlige menings teoretikere. Derfor markerede magtskiftet i 1784 heller ikke et egentligt erhvervspolitisk brud. Tradition og kontinuitet var de dominerende træk.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Brud eller kontinuitet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig