Christian 3.s Bibel

Det var en naturlig tanke, at den fornyede danske kirke skulle have en bibel. Der fandtes ingen fuldstændig dansk udgave, og da man allerede i Kirkeordinansen havde stillet krav om, at præsterne skulle have en bibel, var det en påtrængende opgave. Der blev dannet en sagkyndig gruppe bestående af bl.a. Peder Palladius og Niels Hemmingsen, som vi senere skal høre mere om, og denne kommission kunne arbejde videre med et godt grundlag: en fuldstændig oversættelse ud fra Luthers bibeloversættelse, foretaget af vor gamle bekendt Christiern Pedersen, hvis omskiftelige liv havde ført ham til at opgive hvervet som bogtrykker i Malmø. I 1543 havde han en oversættelse færdig, og i 1550 udkom den efter at være gennemgået af kommissionen som Christian 3.s Bibel i et oplag på ikke mindre end 3000 eksemplarer. Prisen var fem daler, vel nogenlunde svarende til hvad en god ko var værd. En så dyr bog var naturligvis ikke beregnet til private, men først og fremmest til brug i kirkerne. Den blev også indkøbt til de fleste kirker. Det svære var at hindre, at den forsvandt igen, og i 1569 blev der sendt kongebrev ud om, at hvor Bibelen var bortkommet, skulle kirkeværgerne sørge for at få den genanskaffet, og både Bibelen, Hans Thomesens Salmebog, Kirkeordinansen og flere andre bøger skulle lænkes til degnestolen i kirken med jernkæder. Hans Thomesen, der var præst ved Vor Frue Kirke i København, havde netop udsendt sin salmebog, der bragte orden i de foregående årtiers brogede salmesamlinger. Den nye salmebog var forsynet med noder. Den skulle nu bruges som den eneste over hele riget og et eksemplar købes til hver kirke og skole.

Det havde været kongens ønske, at den nye bibeloversættelse så vidt muligt skulle følge Luthers tyske gengivelse. Kommissionen har dog også konfereret med andre oversættelser, bl.a. den under arbejdet, i 1545, udkomne nye Luther-bibel, og nu og da også med den latinske Vulgata, den gamle bibel, de selv havde været fortrolige med fra deres ungdom. Christian 3. s Bibel fik stor betydning for udviklingen af det danske kirke-og skriftsprog. Retskrivningen er mere konsekvent, end man var vant til på denne tid. Der udkom en revideret udgave under titlen Frederik 2.s Bibel i 1589 og igen i 1633, efter at den i 1607 havde fået en lærd konkurrent, oversat direkte fra grundteksten. Men denne kunne slet ikke måle sig med Christian 3.s Bibel hvad angår sprogets smidighed og rytme. Der kom også billigudgaver i mindre format med titlen Huus- og Reysebibel, og i denne udgave blev den senere en udbredt folkebibel, der blev optrykt i hvert fald til 1802.

Fortalen til Christian 3.s Bibel fra 1550 er efter alt at dømme skrevet af Peder Palladius. Han udvikler her, at det er i lyset af troen, man skal læse Bibelen, og er der noget, man ikke forstår i den, skal man ikke tvivle på indholdet, men „holde stille med vor forstand”, indtil man lærer at forstå også det. At kunne fortolke Bibelen er en Guds gave, Gud har givet menneskene „profeter og doktorer, det betyder Skriftens udlæggere og udtydere”. Derfor må ingen lægmand give sig til at fortolke Bibelen.