Det højeste hoved

Håndfæstningen forsvinder

Med indførelsen af arveriget var første akt af det store efterårsdrama i 1660 spillet til ende. Men dermed var intet afgjort om den nye regeringsform. Læs videre ...

Ét hoved

Umiddelbart efter årsskiftet viste det sig, hvilken forfatning, kongen agtede at lægge til grund for det nye kollegiesystem. Læs videre ...

Privilegierne

Endelig, den 24. juni 1661, oprandt den dag, hvor Frederik 3. gav de tre stænder deres respektive privilegier. Læs videre ...

Adelens modstand

Adelen var taberen og følte sig som taberen. Den Gunde Rosenkrantz, Lærde Holgers søn, der befalede døren til rådsstuen åbnet, da borgerne og gejstligheden den 10. oktober 1660 trængte sig på for at få rigsrådet til at godkende arverigeforslaget, kunne tænke tilbage på de dage i 1657, hvor han ivrigt havde bakket op om Frederik 3.s krigspolitik. Læs videre ...

Fortidens skygge

Opstandelsen over Oluf Rosenkrantz' angreb på det nye enevoldsstyre faldt sammen med en i hvert fald efter regeringens mening langt farligere trussel. Læs videre ...

Konspirationen

Men Ulfeldt kunne ikke sidde stille på Ellensborg. I foråret 1662 fik han Frederik 3.s tilladelse til at tage på en kurrejse til udlandet. Læs videre ...

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Det højeste hoved.

  • Forrige afsnit er
  • Næste afsnit er

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig