Landsknægt fra en samtidig lærebog i krigskunst. De professionelle krigere var fornemt udstyret med posede knæbukser og flæser på ydersiden. På overkroppen bar de en tætsluttende, kortskødet vams af stof eller læder. På hovedet har skytten en bredskygget filthat med fjerbusk.

.

Hollandsk kobberstik, der skildrer den danske belejring af Kalmar i 1611. Den danske konges tropper befinder sig lige uden for den befæstede by. En midlertidig ydre ringvold kontrolleres af danskerne. Øverst til højre ligger den svenske lejr, ifølge kortets hollandske tekst „2 mil fra fjenden”. I stikkets øverste venstre hjørne er indfældet et oversigtskort over Kalmars beliggenhed over for Øland.

.

Det var således langtfra en sikker dansk fæstning, kongen forlod, da han den 1. maj rykkede fra Christianopel ind i Sverige og gav sig til at belejre den stærkt befæstede svenske grænseby Kalmar. Christian 4.s formodninger om, at svenskerne straks ville falde fra den onde kong Karl, slog ikke til. Kongen berettede selv, at svenskerne lå på lur efter hans folk og ihjelskød dem, når de kunne komme af sted med det, og den danske hærs popularitet blev ikke større af, at tropperne brandskattede befolkningen. Endelig havde kongen omkring krigslejren „fundet alle hånde djævelskunster med voksbørn nedsat udi jorden udi temmelig antal …” Formålet med denne magiske idræt var at forgøre den, voksbarnet blev opkaldt efter.

Til kongens kvaler med de uventet besværlige svenskere kom stadig svigtende forsyninger til belejrerne. I krigens første måneder sendte Breide Rantzau, Københavns statholder, som under krigen var kongens nærmeste rådgiver i feltlejren, en stadig strøm af breve til København, hvor kansler Christian Friis sammen med andre rigsråder dannede et regeringsråd under kongens fravær. Breide Rantzau klagede over, at der ingen tilførsler kom, at rytteriet led stor nød for fodring af hestene, og at der ikke var tilstrækkelig proviant til folkene. Han bestilte smør, flæsk, øl, sigtemel, hollandske tvebakker, saltet laks, ål, tørfisk, spegesild og hvedemel. Men lige lidt hjalp det. Soldaterne gjorde mytteri, simpelt hen fordi der var mangel på brød, og når brødet endelig nåede frem, var det en så sjælden vare, at prisen blev sat så højt, at de ikke havde råd til at købe det. I juni var det endog kommet så vidt, at der heller ikke var krudt, bly, lunter eller penge. Kongen skyldte allerede soldaterne en måneds sold.

Regeringsrådet søgte desperat at afhjælpe situationen. Det skrev tilbage, at det allerede havde anmodet købstæderne om at fremsende det ønskede, men selv fra de nærmest liggende købstæder som Malmø og Ystad kneb det med at få proviant frem.

Alligevel fortsatte kongen belejringen, og Kalmar by blev erobret i slutningen af maj, men fæstningen holdt endnu stand, og „Kalmar Slot er et fast slot”, skrev Breide Rantzau.

Desuden var Karl 9. dukket op med en stor hær. Og da det skortede på alt, undsætning, proviant, krudt og kugler, satte Breide Rantzau sin sidste lid til, at Gud den Allersommægtigste i elvte time ville redde dem ud af musefælden.

I slutningen af juni var Rantzaus humør på nulpunktet. Svenskerne havde under ledelse af Karl 9.s søn, Gustav Adolf, erobret, afbrændt og plyndret Christian 4.s nyanlagte blekingske fæstningsby, Christianopel, så blandt andet Rantzau selv og andre adelige havde mistet gods, guld, proviant og klæder for op mod 20.000 daler, som de havde ladet opbevare i den nye købstad i den tro, at den ikke lod sig indtage.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet En besværlig krig.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig