En krig bygges op

Over for kongemagernes højadelige kreds havde kongen med sin håndfæstning afgivet det edsvorne løfte, at han ingen krig „ville begynde eller påslå, uden det sker med menige Danmarks riges råds vilje, fuldbyrd og samtykke”. Læs videre ...

I 1500-tallets sidste årti var Karl 9. om ikke formelt, så dog reelt blevet Sveriges hersker. Når der var tvivl om hans status, skyldtes det, at han i virkeligheden kun med titlen af hertug styrede på sin brodersøns, Sigismunds, vegne. Læs videre ...

I begyndelsen af året 1611 besluttede Christian 4. sig til at sætte sin krigsvilje igennem. Han indkaldte rigsrådet til et møde i København, og den 30. januar tilstillede han rådet en egenhændigt udformet skrivelse, hvori han atter en gang ridsede alle klagerne mod Karl 9. op. Læs videre ...

Straks efter krigserklæringen sendte Christian 4. sin herold ind i Sverige for at forkynde krigen. Læs videre ...

Det var således langtfra en sikker dansk fæstning, kongen forlod, da han den 1. maj rykkede fra Christianopel ind i Sverige og gav sig til at belejre den stærkt befæstede svenske grænseby Kalmar. Læs videre ...

Christian 4., Breide Rantzau og den efterhånden mere end udmattede belejringsstyrke slap imidlertid for at lide nederlag til de svenske tropper. Læs videre ...

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet En krig bygges op.

• Forrige afsnit er
• Næste afsnit er