Denne usædvanlige vinkel tydeliggør Jyllands gunstige beliggenhed for kontrollen med sejladsen til Østersøen. Handelspladser fra 700-tallet er markeret: 1 Birka, 2 Dierkow, 3 Dorestad, 4 Fordwich, 5 Gross Strömkendorf (Reric), 6 Hamwih, 7 Hedeby, 8 Ipswich, 9 London, 10 Menzlin, 11 Paviken, 12 Quentovic, 13 Ralswieck, 14 Ribe, 15 Sebbersund, 16 Skiringsal (Kaupang), 17 Truso, 18 Wolin, 19 York, 20 Ystad, 21 Åhus.

.

Fra begyndelsen af 700-tallet var der en stigende handelsaktivitet rundt om Nordsøen og langs Den engelske Kanal. Samtidige tekster fortæller at denne trafik foregik, og nutidens arkæologiske undersøgelser har vist hvordan den udviklede sig, hvilket man især har kunnet udforske ved Dorestad ved Rhinens nedre løb.

Dette frankiske handelscentrum havde en ideel beliggenhed og let forbindelse både til Tyskland og til landene på begge sider af Kanalen, og et net af vandveje forbandt det tillige med Meuse og den nordfrisiske kyst. Byen synes at være grundlagt hen imod slutningen af 600-tallet. Den voksede hurtigt, og i begyndelsen af 800-tallet var den Nordeuropas vistnok største og mest aktive handelscentrum. Det er i dag umuligt at bestemme den daværende havns fulde udstrækning, men det ser ud til at bebyggelsen langs floden strakte sig over ca. to km med bolværk og landingsbroer de fleste steder. Importen fra Rhinlandet omfattede finere lervarer, møllesten og vin – om denne vare vidner de tomme fade. Fra Dorestad blev Rhinområdets produkter bragt med skib til andre egne af Frankerriget, og til England hvor der også lå blomstrende handelspladser. En af dem var Hamwih, det senere Southampton. Denne handelsplads var langt mindre end Dorestad, omfattede bare 30 ha, men havde dog lige så gode forbindelser og importerede finere glas- og lervarer fra Tyskland, lertøj fra Nordfrankrig, møllesten af lava fra Eifelområdet. Om kontakten med Frisland vidner blandt mange andre fund en indskrift med frisiske runer. Flere af 700-tallets markedspladser, i York, Ipswich, Fordwich og, frem for alle, London, havde tilknytning til bl.a. Dorestad og Quentovic i nærheden af Boulogne, og alle viser de klare tegn på en stigende aktivitet i løbet af 700-tallet, muligvis som følge af den bedre beskyttelse som de mægtige frankiske og engelske herskere havde skaffet dem.

Via disse handelspladser – i særdeleshed Dorestad – kom varerne til og fra Skandinavien. Det fremgår af Ansgars Levned at i den første halvdel af 800-tallet var Dorestad hovedhavnen i forbindelsen mellem det vestlige Europa og Skandinavien. I det materiale der er udgravet fra grave og bebyggelser i Skandinavien findes der tegn på at der allerede i 700-tallet var en stigning i importen fra det vestlige Europa. Det ses måske bedst af den store mængde vesterlandske bægre og kar af glas som er fundet i svenske skibsgrave fra 700-tallet; men også mønter o.a. i Dankirke og Ribe og lignende fund på Helgö i Mälaren er vidnesbyrd herom.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Handelens vækst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig