Danmarks import fra og eksport til Europa (ekskl. Norge) 1789.

.

Korneksport 1820-1880 fordelt på købslande.

.

Danmarks vareudførsel 1840, 1870, 1900, 1930, 1960 og 2002 fordelt på varegrupper.

.

Danmarks vareindførsel 1841, 1870, 1900, 1930, 1960 og 2002 fordelt på varegrupper.

.

Danmarks vareudførsel 1874, 1900, 1930, 1960 og 2002 fordelt på aftagerlande (øverst). Danmarks vareudførsel 1874, 1900, 1930, 1960 og 2002 fordelt på salgslande (nederst).

.

Sogne med brugsforeninger 1880 og 1919.

.

Fra 1700-tallet findes de første opgørelser over den samlede danske udenrigshandel, som dog ikke medtager handelen med Norge, da Norge hørte med til riget på dette tidspunkt.

De viser for handelen med de europæiske lande den fordeling, der ses i figuren herunder.

Det vigtigste leverandørland var i 1789 Frankrig, hvorfra der blev hentet vin, sydfrugter, salt og en del kolonivarer, især kaffe, farvestoffer og sukker. Fra Østersøområdet bestod importen af træ, hør og hamp, potaske, lærred og i nogle år med dårlig høst også af korn. Fra Holland hentedes en lang række færdigvarer samt krydderier og tobak og fra England bl.a. stenkul.

Eksporten var langt mere koncentreret omkring nabolandene og bestod hovedsagelig af landbrugsvarer og rørsukker fra De dansk-vestindiske Øer.

Samlet viser tallene en langt større import end eksport, men denne forskel blev dækket, dels ved at Danmark havde et overskud i handelen med Norge, dels ved at der i 1700-tallet blev udsendt ekspeditioner til Indien og Kina, der hjembragte varer, der blev reeksporteret til andre europæiske lande, og disse indgår ikke i tallene i figuren. Navnlig i de år, hvor Danmark var neutral under europæiske storkrige, kom denne oversøiske handel, både på Asien og Amerika, til at omfatte store varemængder.

Langdistancehandelen blev i begyndelsen alene drevet af statsunderstøttede kompagnier, men efterhånden fik også private købmænd muligheder for at udruste skibe. København blev samtidig også hjemsted for købmænd, der drev en udstrakt handel på de europæiske lande, mens de fleste provinskøbmænd fortsatte tidligere tiders mere begrænsede handel og som hovedregel højst vovede sig til udenrigshandel på Lübeck og kornsendinger til Norge.

Med Danmarks inddragelse i Napoleonskrigene i 1807 blev der sat en stopper for udenrigshandelen, og efter fredsslutningen i 1814 vendte de gunstige tider ikke tilbage igen, selv om de københavnske købmænd søgte at genoplive handelen på Sydeuropa og de fremmede verdensdele.

Til gengæld blev behovet for fødevarer så stort i England under den begyndende industrialisering, at der i dette land blev mulighed for at sælge betydelige mængder dansk korn. Samtidig blev også en stigende del af importen hentet fra England, hvis industriprodukter udkonkurrerede andre landes mere håndværksprægede varer.

For tiden efter omkring 1840 findes der mere detaljerede opgørelser af udenrigshandelen, som er vist i cirkeldiagrammerne på de følgende sider. Tal for landefordelingen af den samlede import og eksport kendes dog først fra 1874.

Indtil begyndelsen af 1870'erne var korn fortsat den vigtigste danske eksportvare, men med omlægningen til et større husdyrhold blev smør og flæsk (bacon) derefter hoved varerne. Da disse landbrugsvarer især blev solgt i Storbritannien, blev dette land fra slutningen af 1800-tallet den største og helt dominerende danske kunde.

Denne sammensætning af eksporten fortsatte i mellemkrigstiden, men langsomt begyndte også industrien at blive et eksporterhverv. Efter at den europæiske handel med industrivarer blev befriet for mange af 1930'rnes og den første efterkrigstids restriktioner, kom der en særlig stærk vækst i industrieksporten, således at landbrug og industri bidrog med omkring lige store dele til eksporten i begyndelsen af 1960'erne, og siden er industrivarerne blevet mere og mere dominerende.

I 1980'erne er det især eksport af motorer, maskiner, varme- og køleudstyr, telekommunikationsudstyr, måleinstrumenter og møbler, der har gjort Danmark til en stor eksportør af industrivarer. Industrivarerne er gået til et større antal lande end landbrugsvarerne, men efter at Danmark er blevet medlem af EU, har også landbrugsvarerne fået et større afsætningsområde end hidtil. Vesttyskland har siden 1977 været det største marked for danske varer. Selv om landespredningen for eksporten er blevet større, er det dog omkring år 2000 fortsat til den vestlige del af Europa, at de fleste varer sendes, nemlig næsten tre fjerdedele af den samlede eksport.

På importsiden betød landbrugets omlægning til et større dyrehold i slutningen af 1800-tallet, at der nu ikke længere kunne dyrkes tilstrækkeligt med korn og andre foderstoffer. Råvarer til landbruget blev derfor en vigtig importartikel indtil udbruddet af 2. verdenskrig. Senere er råvarer til industrien kommet til at betyde mere, og i nogle år efter 1973 var brændsel en meget vigtig post på grund af de høje oliepriser.

De største leverandørlande har frem til midten af 1960'erne været Tyskland og Storbritannien, men derefter har Sverige fortrængt Storbritannien til en tredjeplads. Ligesom for eksportens vedkommende er der i tiden efter 2. verdenskrig sket en spredning i importens fordeling på leverandørlande, men det er dog omkring år 2000 over tre fjerdedele af den samlede import, der kommer fra lande i Europas vestlige egne.

Den indenlandske handel fortsatte helt frem til slutningen af 1800-tallet med at være domineret af salget i købmandsgårdene og på byernes torve og markeder samt direkte fra håndværkernes værksteder. Omkring midten af århundredet dukkede de første specialforretninger op, navnlig i København. Omkring 1880 oprettedes de første stormagasiner og kædebutikker, og omkring 1900 finder man tobaks- og kaffeforretninger.

I 1850'erne forsøgte man at starte de første brugsforeninger i København, men denne forretningstype vandt fra slutningen af 1860'erne især udbredelse på landet, som det kan ses af kortene herunder.

Det store antal detailbutikker, der var opstået i begyndelsen af 1900-tallet, holdt sig frem til slutningen af 1960'erne. Siden er der sket en kraftig koncentration, idet små butikker er blevet nedlagt, og omsætningen af dagligvarer er blevet samlet i supermarkeder og i store specialbutikker i byernes hovedgader eller i nye centre i byernes periferier, hvor man har kunnet skaffe bedre parkeringsmuligheder for kundernes biler.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Inden- og udenrigshandel.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig