Annonce i tidsskriftet Bygmesteren 1890'erne. Thomas Edisons og andre opfinderes revolutionerende fornyelser inden for elektroteknik kom forbavsende hurtigt til Danmark. Men inden f.eks. grammofonen og båndoptageren blev hver mands eje, var det mest et kuriosum, som velhavende folk i en snæver vending kunne bruge til at underholde deres gæster med.

.

Carl Allers trykkeri omkring 1890. Litografen Carl Aller oprettede i 1877 ugebladet Illustreret Familiejournal, som i løbet af de første to år nåede et oplag pr. uge på 34.000. Inden 1900 var det oppe på mere end 200.000 pr. uge. Succesen skyldtes bl.a. Allers tekniske dygtighed og evne til at ramme tidens borgerlige smag.

.

Den tydelige træthed over for politik omkring 1890 afløstes af en vældig interesse ved opløbet til det store forlig i 1894 og de følgende års udvikling. Den offentlige mening var nu udvidet langt ud over den tidligere elite af akademikere, der kunne læse og skrive. Der var læsere nok til den hastigt voksende stab af rastløse unge journalister. De refererede og kommenterede hver dag udførligt forhandlingerne i Rigsdagen. At det blev læst, kan man se af den voldsomme vækst i dagspressen, der netop satte ind omkring 1890. Allerede i firserne var antallet af aviser begyndt at stige, og fra halvfemserne gik det stærkt. Hvert år grundlagdes syv-otte nye dagblade i provinsen. De fleste købstæder fik flere aviser, der hver repræsenterede et af de store partier. Med en samlet oplagsstigning mellem 1880 og 1901 fra 160.000 til næsten 500.000 aviser pr. dag var der sørget for, at det politiske nyhedsstof, der optog den bedste spalteplads, nåede ud til alle dele af befolkningen.

Med det store spring fremad i halvfemserne var man ved århundredskiftet nået til, at alle københavnske husstande, 90 procent af købstædernes beboere og 35 procent af husstandene ude på landet abonnerede på mindst én avis. Også det var et udtryk for, hvordan landet i disse år kom til at hænge sammen. Væksten i avisspredningen og den stadig større valgdeltagelse var to sider af samme sag. Demokratiet var ved at blive et virkeligt folkestyre med dagspressen som formidler af information og opinion.

Denne hurtige udvikling i dagspressen kan bruges som et eksempel på sammenhængen i det store gennembrud, der skete i erhvervslivet og industrien i årtiet før århundredskiftet. Forudsætningen for industriel stordrift voksede fra 1870'ernes begyndelse. Kombinationen af økonomiske kræfter til investeringer, anskaffelse af ny teknik og tilstedeværelsen af arbejdskraft i byerne var for hånden. Men sammenlignet med forholdene i England og Tyskland var der ikke tale om egentlig industrialisering i Danmark, snarere om en udvidelse og mekanisering af de gamle værksteder med mestre og svende i samarbejde omkring små og mellemstore virksomheder.

Helt tilbage i 1840'rne talte man om industri i Danmark, om end i en anden forstand end senere. Man opfattede ordet ud fra dets oprindelige betydning af flittig virksomhed, altså arbejdspladser med mange arbejdere. Siden definerede man industri som arbejdspladser, hvor man benyttede dampmaskiner. Denne drivkraft kan lette arbejdet, men betyder ikke i sig selv masseproduktion. I nyere tid opfatter man derfor industri som store, mekaniserede virksomheder, der ved hjælp af ufaglærte arbejdere fremstiller store mængder af ensartede varer. I denne forstand kan det fastslås, at industrialismen først slog igennem fra 1890'erne. Det var i det årti, at den egentlige fabriksdrift kom til at dominere og dermed den bratte opgang i produktion og økonomisk udbytte.

Men forud for dette gennembrud gik en langsommere proces, som samlede de økonomiske og tekniske forudsætninger for det store afsæt. Bruger man dagspressens udvikling som eksempel, kan man iagttage samspillet mellem de to store faktorer i denne udvikling, på den ene side den øgede efterspørgsel efter nyheder i befolkningen og på den anden den økonomiske og tekniske oprustning for at imødekomme dette behov. Når stadig flere sociale grupper i landet havde råd til at abonnere på en avis, var de økonomiske betingelser for at investere i maskineri og personale til stede. Men foruden økonomi var endnu en forudsætning nødvendig: den, der skulle give dynamik til væksten: tekniske forbedringer, der billiggjorde produktionen af de mange tættrykte avissider i lagenformat.

De tekniske fornyelser hentede man via fagblade og avisartikler fra udlandet. Nyheden om nye og hurtigere trykkemaskiner spredtes fra de store industriudstillinger i Frankrig og England. De såkaldte hurtigpresser, der slog igennem herhjemme fra 1860'erne, og de første rotationspresser, der kom til Danmark i firserne, krævede forbindelse med kapitalrige folk, der gerne ville tjene penge og samtidig vinde indflydelse på avisens indhold. Når f.eks. Christen Berg grundlagde mange aviser, kombinerede han på en bekvem måde en politisk og en økonomisk interesse.

Til gengæld for den høje anskaffelsespris var disse hurtigpresser billige i drift og kunne trykke et stort oplag i løbet af en nat, så prisen pr. eksemplar blev meget lav. Samtidig fulgte et hastigt fald i prisen på råvaren, avispapir, fordi man fandt på at lave papir af cellulose i stedet for af dyre klude. Arbejdskraften, typograferne, tilbød sig i overtal, så lønningerne blev holdt nede. Omkostningerne var altså så lave, at der kun skulle rundt regnet tusinde abonnenter til, for at et provinsblad kunne være en god forretning.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Industrielt gennembrud.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig