Industrien

Andelen af beskæftigede i industrien i forhold til de øvrige sektorer i det økonomiske liv havde med omkring 36 procent allerede toppet over midten af 1960'erne og var efter 1970 gået støt tilbage. I 1980 var 28,6 procent af arbejdsstyrken beskæftiget i industrien, i 1990 27,8 procent, og i 1996 26,5 procent. Til gengæld firedobledes produktiviteten, og industrieksportens betydning steg til efterhånden at andrage mere end 60 procent af Danmarks samlede eksport. Det var afgørende for, at landet kunne få det overskud på handelsbalancen og betalingsbalancen, som kom fra slutningen af 1980'erne. Den kraftige vækst i den danske produktion, der efter syv magre år kunne konstateres fra 1995, skyldtes også overvejende industrien. Samtidig blev industrisektoren kraftigt medvirkende til at opsuge arbejdsløsheden.

Af de 30 erhverv, der igennem 1990'erne oplevede størst vækst i beskæftigelsen, lå de 14 i industrien, 13 i de private serviceerhverv, og to inden for den offentlige sektor. Det sidste erhverv var bygge- og anlægssektoren. Uden at undervurdere hverken landbrugets eller den ny servicesektors betydning er det således ikke for meget sagt, at industrien var af central betydning i samfundsøkonomien.

Inden for industrifagene var der dog stor spredning. Generelt var tendensen, at fremstillingen af produkterne skete under anvendelse af mere avanceret teknisk udstyr, og at arbejdskraften blev bedre kvalificeret, først og fremmest med hensyn til de teoretiske elementer i uddannelsen. Den ufaglærte arbejdskraft fik vanskeligere ved at finde beskæftigelse. Og mens jern- og metalindustrien, fødevareindustrien og den kemiske industri fortsat var førende, pressede nye områder som it-produktion efterhånden på. I løbet af 1990'erne blev eksporten af it-produkter således mere end firedoblet til i år 2000 at udgøre mere end 25 milliarder kroner ud af den årlige eksport på 440 milliarder kroner. Det placerede it-branchen som Danmarks fjerde mest betydningsfulde eksporterhverv.

Til gengæld var it-sektoren blandt dem, som samtidig var mest afhængige af importerede varer og altså dermed også trak handelsbalancen noget i den gale retning. Her viste de tre største industrieksportgrupper, medicinalindustrien, fødevareindustrien og maskinindustrien, bedre resultater. Netop fordi de ikke var så afhængige af import til fremstillingen, var de mere modstandsdygtige over for internationale konjunkturudsving, og det bidrog til, at Danmark slap billigt gennem de afmatningsperioder, der i 1990'erne forekom i den internationale økonomi. Eksportværdien af medicinalprodukter steg til omkring 30 milliarder kroner omkring år 2000, og olieindustrien nåede op på knap 25 milliarder kroner.

Efter årtusindeskiftet var det en almindelig antagelse blandt fagfolk, at den danske interesseorganisation, der isoleret set udøvede den største indflydelse på samfundets udvikling, var Dansk Industri. Det blev bemærket, at en stærk medieprofil, en professionel ledelse og et effektivt lobbyarbejde var væsentlige årsager hertil. Nok så væsentligt for forståelsen var sikkert den danske industris afgørende betydning for samfundsøkonomien. Selv uden sin store professionalisme ville Dansk Industri have talt med en særlig vægt.