Danmark 1250-1400.

.

Det var retsplejens væsen, domstolenes kendelser, deres grundlag og deres virkninger, reformarbejdet sigtede på. Mere end lovenes indhold om forbrydelserne og deres arter, drejede reformarbejdet sig om, hvorledes bindende afgørelser skulle kunne opnås, og om hvorledes bøder skulle erlægges eller straf lides. Kongemagten kunne naturligvis ikke afskaffe de gamle institutioner – byting, herredsting og landsting som havde gammel hævd – men kongen kunne nu indrette en særlig kongelig domsforvaltning ved siden af dem, så at han selv eller en repræsentant for ham kunne sidde til doms i sager der bragtes for ham eller som han valgte at tage for sig.

At skifte ret blandt undersåtterne havde altid været en vigtig del af kongemagtens væsen, men nu trængte den kongelige retshåndhævelse ned til temmelig lave niveauer i samfundet, og sagerne blev så mange at den kongelige domsmagt ofte måtte udøves ved stedfortræder. Afgørelserne havde form af kongebreve, og de var udstedt under et særligt kongesegl, der kun brugtes til dette formål, rettertingsseglet. Selve eksistensen af den kongelige domstol har, ligesom selve begrebet „Kong Valdemars Love”, haft en harmoniserende eller ensrettende indflydelse på hvorledes de gamle domstole nu udøvede deres funktioner. Og dette har været meningen med den udbygning af den kongelige retspleje der foregik i 1200- og 1300-årene. Landsloven havde været delt i tre, Jyske, Sjællandske og Skånske Lov. Men det kongelige rettertingssegl fik i 1300-årene indskriften „Til Danæ Lov”.

Kongemagtens og stormændenes formål med landslovens revision var ikke ens, ligesom de også havde forskellige interesser når det drejede sig om udbygningen af den kongelige del af retssystemet, kongen som den myndighed i hvis navn det hele foregik, og stormændene som den samfundsgruppe der fik stadig mere hævdvunden ret til at være myndighedens repræsentanter i forvaltningen og i retsplejen. Magtkampen mellem kongemagten og aristokratiet foregik sideløbende med denne udvikling. Men der kan også have været anliggender, hvor deres interesser var sammenfaldende.

Begge parter må have været interesseret i at der på det juridiske og forvaltningsmæssige område blev taget hensyn til at det kongelige gods nu ikke længere var store godskomplekser under forholdsvis ensartet forvaltning, men at det kongelige gods lå spredt, således at centralmagtens funktion i samfundet kunne være blevet svækket, hvis der ikke blev gjort en særlig indsats. Og stormændene kunne nok være modstandere af en stærk kongemagt, i princippet og i den store politik. Men den kongemagt hvis autoritet de selv havde eneret på at repræsentere måtte gerne være stærk.

Det har også været et vigtigt formål at stille de forskellige lande ens ved at harmonisere lovene. Det ville f.eks. være af stor betydning i deres forhold til udlandet, som efter 1200-årenes midte blev et anliggende af større betydning for menigmand end det synes at have været tidligere.

Endelig er reformarbejdet udtryk for en bestræbelse på at ændre ældre tiders skattebetaling i form af naturalier eller personlige præstationer til ydelser i penge. Det skete f.eks. inden for krigsvæsenet, hvor den skat, der betaltes, når man ikke skulle mode frem, blev stedse vigtigere.

Om begrebet „Kong Valdemars Love” kan det siges at det peger på en begyndende statsdannelse. Riget var ét, og rigets kultur og samfundstilstand skulle også være præget af enhed. Kongen gik sammen med det gamle samfunds hævdvundne institutioner, tingene, om at garantere „Kong Valdemars Love”, til folkets velfærd og sikkerhed. Et andet moment i reformarbejdet blev en indskriden mod voldsanvendelsen i samfundet, næppe for at afskaffe den – det har sikkert ikke forekommet muligt – snarere for at kunne sondre mellem den lovlige og den ulovlige vold.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Kong Valdemars Love.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig