Kongens København

I 1839 malede Sally Henriques dette billede af udsigten fra Vestervold mod Vesterbro og det fjerne Frederiksberg Slot. Personerne i billedets forgrund står mellem Holcks og Rysensteens bastioner, og på de grønne arealer umiddelbart på den anden side af graven ligger nu kvarteret omkring Glyptoteket, Tivoli og Hovedbanegården. De militære hensyn medførte, at bebyggelsen på Vesterbro – der af samme årsager var begrænset til én etage i højden – først begyndte et godt stykke fra voldene.

.

Denne tegning, antagelig af M. R. Melander, viser en morgen på Gammeltorv-Nytorv. Nye bygninger har rejst sig efter branden i 1795, mens man til venstre arbejder med opførelsen af stadens nye rådhus, nu Domhuset. I baggrunden dominerer Frue Kirkes spir, der var genrejst i 1744 efter den store brand i 1728. De mange vogne og personer på pladsen tyder på, at billedet skal vise en onsdag eller lørdag, der var torvedage.

.

Fra Frederiksberg Bakke fik den rejsende, der ved år 1800 nærmede sig København ad landevejen fra Roskilde, det første blik af monarkiets hovedstad og største by. Byen lå omspændt af fæstningsværkerne, der strakte sig i en knækket bue fra Kastellet i nord til Kalvebod Strand i syd.

Den almindelige bebyggelse kunne lige netop anes over voldkronen, og hvad der fangede øjet, var møllerne på voldene og byens allerede dengang berømmede tårne med Frue Kirkes 116 m høje spir som det højeste. Christiansborg Slot havde siden 1794 været en udbrændt ruin, men murene stod til taghøjde som en kolossal, massiv blok, der dominerede de nærmeste omgivelser.

Længere borte fulgte så havnen med pakhusene og de talrige skibsmaster. Med gode øjne kunne man udskille de svære skrog af de aftaklede orlogsskibe i Flådens Leje, og på den anden side af havneløbet lå Christianshavn med sine tårne og møller. Bag ved byen skimtede man det flade, træløse Amager og Øresund, spættet med hvide sejl.

Fortsatte man ind mod byen, kom man forbi „Sorte Hest” og pyntelige landsteder skiftende med tarvelige forstadshuse, ofte med beværtningshaver. På Vesterbro lå Den kongelige Skydebane med sit palæ og tidens mest mondæne drengeskole, hofpræst Christianis Institut. Nærmest Vesterport ophørte bebyggelsen.

København var rigets hovedfæstning, og militære hensyn satte begrænsninger for udnyttelsen af forstæderne. Husene skulle være lave og i påkommende tilfælde lette at rive eller brænde ned. Umiddelbart før broen over stadsgraven passerede den rejsende det nyindviede monument for bondefrigørelsen, Frihedsstøtten, der stod på en lille runddel med to rækker træer langs hver vejside de sidste skridt til Vesterport.

Byen bag voldene havde været ramt af en storbrand få år tidligere, i 1795. Godt og vel en fjerdedel af byens areal var ødelagt i et område syd og vest for en linie fra Holmens Kanal langs Strøget til Frue Plads og Larslejsstræde. Henved 1000 ejendomme var enten nedbrændt eller beskadiget ved ildebranden.

Ligesom ved opbygningen efter branden i 1728 benyttede byens styre anledningen til at regulere gadenettet og byggeriet. Stadens rådhus mellem Gammeltorv og Nytorv var blevet flammernes bytte, og de to pladser blev nu forbundet. Højbro Plads fik sin nuværende udformning, og fra Rosenborg Have blev der afgivet en strimmel jord mod øst, hvor Kronprinsessegade blev anlagt som et bevidst forsøg på at skabe et attraktivt beboelses- og forretningsstrøg.

Det nedbrændte Vajsenhus' grund ved Nytorvs vestside blev reserveret til et nyt rådhus, og byens Sankt Nikolaj Kirke, der ligeledes var brændt, stod som ruin. Man kunne ikke blive enig om, hvad kirkebygningen skulle anvendes til. Da murene efter nogen tid begyndte at styrte ned, blev den endelig ryddet og tårnet indrettet til brandstation. På selve kirkepladsen fik byens slagtere i 1810 lov at bygge deres boder.

Men ellers gik genopbygningen hurtigt, hjulpet af gode tider for byerhvervene, og finansieringen lettedes ved den i 1797 oprettede Kreditkasse for Husejere. Ved udgangen af 1800 var der siden branden nyopført 1132 ejendomme, heraf 535 side- og baghuse.

Nybyggeriet gav facaderne et roligere og mere ensartet præg. Det var klassicismen, der nu kom til at give byen og gadebilledet den gennemgående tone. Man byggede normalt efter branden i tre etager over en høj kælder og med en kvistetage øverst. Et karakteristisk nyt træk var de knækkede gadehjørner, der skabte et diminutivt ottekantet torv af hvert gadekryds. Hensigten var – belært af erfaringerne – at lette manøvreringen med brandslukningsredskaber ved ildebrand. Husenes dekoration blev enkel – et bånd med klassisk bort – mellem anden og tredje etage, og i det knækkede hjørne en halvrund dekoration over den fine førstesals vindue.

Ved Københavns bombardement i 1807 (se afsnittet Og krigen kom) fik brandvæsenet nytte af de knækkede hjørner. Denne gang var det kvarteret mellem Frue Plads – Gråbrødretorv (dengang Ulfeldts Plads) og volden, der led mest, og „latinerkvarteret” omkring universitetet og Regensen blev stort set raseret. 290 ejendomme blev totalt ødelagt og et lignende antal svært beskadiget af ild eller bomber.

Der blev reguleret ved gadeforløbene, og Hausergade og Suhmsgade blev anlagt. Men genopbygningen gik nu langsommere end efter 1795. Krigen og de økonomiske nedgangstider hæmmede byggeriet, og endnu så sent som i 1830 blev der stillet to års skattefrihed i udsigt til dem, der bebyggede tomter og ubebyggede grunde i hovedstaden.

Bombardementet og branden i 1807 bidrog yderligere til at udbrede bybilledets klassicistiske præg. Det blev C.F. Hansen, der kom til at præge den mere repræsentative arkitektur i byen. Hans rådhus (nu domhus) stod færdigt i 1816, Christiansborg blev indviet 1828, og han satte sit karakteristiske stempel på universitetskvarteret med Frue Kirke, Metropolitanskolen og Soldins Stiftelse. Det private byggeri, der efter 1795 havde været inspireret af C. F. Harsdorffs elegantere stil, blev nu farvet af C. F. Hansens og fra 1830'rne den tyske arkitekt Schinckels tungere formsprog.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Kongens København.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig