Kultur og kunst

I takt med den eksplosive udvikling i de elektroniske massemedier er forskning i deres betydning vokset tilsvarende. Klaus Bruhn Jensen Dansk mediehistorie bd. 3 og 4 (2001) er det mest omfattende værk på området. Mere specifikt er især tv-mediet taget op til kritisk undersøgelse i adskillige publikationer. Blandt sådanne er først og fremmest Preben Sepstrup Tv i kulturhistorisk perspektiv 1954-1994 (1994), som indeholder en beskrivelse af tv-mediets udvikling i Danmark i nævnte tidsrum set i sammenhæng med den almene kulturpolitiske udvikling. Der gives heri også en grundig gennemgang af forudsætningerne for og forløbet ved oprettelsen af TV 2, lokal-tv og satellit-tv. Stig Hjarvard Tv-nyheder i konkurrence (1999) forfølger udviklingen i dansk tv's nyhedsdækning siden monopolbruddet i 1988, mens Hanne Bruun, Kirsten Frandsen og Henrik Søndergaard i TV 2 på skærmen – analyser af TV 2's programvirksomhed (2000) foruden at afdække forløbet op til beslutningen om TV 2 analyserer forskellige sider af TV 2's virke. Alle de nævnte værker udmærker sig også ved deres fyldige litteraturfortegnelser. En mere populær publikation er Anders Krarup (red.) TV 2 -10 år (1998), hvori en række af kanalens egne journalister laver en mosaik af dens virke gennem sit første tiår.

En interessant publikation om internettet, som dog ikke kun behandler danske forhold, er Michael Juul Jensen m.fl. Når nettet ændrer verden (2001). Der er tale om en antologi om internettets perspektiver, der berører så forskellige emner som demokrati, kultur, journalistik, uddannelse, erhvervsliv, sex, følelser mv. og desuden er udstyret med en god litteraturfortegnelse.

Alene eller sammen med andre har Torben Fridberg for Socialforskningsinstituttet gennemført flere undersøgelser af befolkningens medieforbrug, som er publiceret i bl.a. Mønstre i mangfoldigheden (1997), 7-15-åriges fritidsaktiviteter (1998) og Kultur og fritidsaktiviteter 1975-1998 (2000). Peter Clausen og Sigrid Brogaard Clausen tegner i Børn og børneliv i nutids-samfundet (2001) et fordomsfrit billede af moderne børns liv og berører dermed også familiernes ændrede vilkår. I Kundskabs-kapløbet (1999) gør Ove Korsgaard et meget ambitiøst forsøg på at kortlægge de seneste årtiers internationale og danske tendenser inden for uddannelse af såvel børn som voksne. Om uddannelse, men med større opmærksomhed rettet mod konkrete politiske tiltag både under Schlüters og Nyrup Rasmussens regeringer, handler også Anders Mathiesen (red.) Projektarbejde i praksis (1999).

Pia Jarvad diskuterer i Det danske sprogs status i 1990'erne (2001) de udfordringer, det danske sprog er oppe imod, og det samme sigte har Niels Davidsen-Nielsen, Erik Hansen og Pia Jarvad (red.) Engelsk eller ikke engelsk? – that is the question (1999) og Bent Preisler Danskerne og det engelske sprog (1999).

Kønsforhold blev i slutningen af 1990'erne efter nogle års stilstand genstand for fornyet interesse og resulterede i en del debatbøger. De fleste anskuede problemerne ud fra en kvindevinkel. Det gælder bl.a. Anita Frank Goth m.fl. (red.) Nu er det nok. Så er det sagt (2000), mens mandesynspunkter blev udtrykt i bl. a. Adam Holm, Timme Bisgaard Munk og Mikkel Thelle (red.) Hvordan mand (2000). I Anne Trine Larsen En slags mandinder, som er under udgivelse i 2004, analyseres det dybtgående, hvad man i Danmark i det 20. århundredes anden halvdel har opfattet som mandligt og kvindeligt, og hvordan opfattelserne har været forbundet med synet på arbejde. Bogen indeholder desuden en omfattende litteraturoversigt.

Olaf Lind og Jonas Møller Bag hækken. Det danske parcelhus i lyst og nød (1996) giver en historisk gennemgang af parcelhusets udvikling og boformens betydning i Danmark fra 1860 til 1996. Tiden efter 1980 behandles over 80 sider, og bogen er forsynet med en god litteraturoversigt. Niels Kayser Nielsen leverer i Madkultur (2003) en række skarpe og perspektivrige analyser af de aktuelle forandringer i danskernes og vesterlændingenes spisevaner. Bøger, der bredt beskæftiger sig med sportens udvikling i årtusindets sidste 15 år, eksisterer ikke, men i Lasse Ellegaard (red.) Den dyre langside – bogen om dansk elitefodbold (1993) er der en række udmærkede bidrag om dansk elitefodbold, herunder om overgangen til professionel fodbold.

Erik Ågård Folkekirken – en studiebog (1999) er en nøgtern indføring i folkekirkens historie, teologiske retning, struktur osv. I Gud er blå, 4. udg. (1997) og Gud er (stadig) blå (2001) gennemgår Mikael Rothstein fænomenet nye religiøse bevægelser ud fra den betragtning, at de er udtryk for en produktiv religiøs udfoldelse.

I Erik Harr m.fl. (red.) Klondike & karaoke: dansk medie- og populærkultur i 90'erne (1998) tegner en række yngre skribenter et kritisk portræt af 1990'ernes danske massekulturelle fænomener. Ib Bondebjerg, Jesper Andersen og Peter Schepelern (red.) Dansk film 1972-97 (1997) må betragtes som det centale værk om dansk film i perioden. Et andet interessant værk om dansk film er Mette Hjort og Ib Bondebjerg Instruktørens blik (2000). 15 teaterinstruktører beretter om deres virke i Mette Nybo Magiske øjeblikke (2003). Benedicte Kieler og Klaus P. Mortensen (red.) Litteraturens stemmer (2000) er et leksikon over danske forfattere, hvori også de nyeste er repræsenteret. Anne-Marie Mai (red.) Danske digtere i det 20. århundrede, 4. udg., bd. 3 (2000) præsenterer mere indgående en række udvalgte danske digtere fra 1980'erne og 1990'erne. Frederik Stjernfelt og Poul Erik Tøjner analyserer i Billedstorm (1989) nye tendenser i malerkunsten.