Litteraturvejledning (1850-1900)

Den nyeste og mest komplette litteraturvejledning for perioden 1850-1900 findes i Gyldendals Danmarks Historie, redigeret af Søren Mørch, hvoraf bind 5 (1985), skrevet af Vagn Skovgaard-Petersen, dækker perioden op til 1864, medens bind 6 (1989), skrevet af Lorenz Rerup, gælder perioden 1864-1914. Begge værker indledes med en oversigt over forskningens udvikling og de større fremstillinger af hele perioden. Desuden bringes en kommenteret litteraturvejledning for hvert hovedkapitel og en omfattende alfabetisk litteraturliste bagest. Samme værks bind 9 (1985) indeholder statistisk materiale for tiden 1814-1980, samlet af Hans Chr. Johansen.

Den første generelle fremstilling af perioden 1850-1900 blev givet i Det danske Folks Historie, bind 6 (1926-28), gentaget vistnok uændret i Schultz' Danmarks Historie, bind V (1942). Den var skrevet af politikeren P. Munch, en tør, detailrig og pålidelig opsummering af begivenhederne med skarp adskillelse af det politiske og det økonomiske stof. Værdifuld er Vilh. Andersens oversigt i samme bind over åndslivet i det 19. århundrede. I Politikens Danmarkshistorie, bind 11 (1964) er perioden til 1870 skildret af Roar Skovmand med vægt på de åndelige bevægelser, medens de følgende 30 år er beskrevet af Vagn Dybdahl i bind 12 (1965) med stærk betoning af byernes og arbejderbevægelsens betydning. En inspirerende, men meget subjektiv, generel skildring er Søren Mørch Den ny Danmarkshistorie 1880-1960 (1982).

For perioden 1849-66 er hovedværket for den politiske historie stadig venstrepolitikeren Niels Neergaards skildring i Under Junigrundloven, I-II. Den udkom i hefter fra 1889, men blev på grund af Neergaards engagement i dagens politik først afsluttet i 1916. Bogens værdi forøges ved, at forfatteren under arbejdet havde nær kontakt med dengang endnu levende hovedpersoner i politik fra før 1866. Værkets brugelighed som opslagsværk mindskes ved mangelen på registre. En mere subjektiv, engageret skildring findes i Erik Møllers Helstatens Fald 1855-64, I-II (1958). Hovedværket om skandinavismen er Erik Møllers Skandinavisk Stræben og svensk Politik omkring 1860 (1948). Om den fortsatte skandinaviske stræben efter 1864 savnes undersøgelser. Om den reviderede forfatning 1866 er den bedste bog den svenske Tillkomsten av 1866-års grundlov (1955) af Nils Nilsson-Stjernquist. Om krigen 1864 anbefales dels bogen 1864 – et hundredårsminde (1964) samt Johs. Nielsen 1864.

Da Europa gik af lave (1986), der indeholder gode nye synspunkter, men som dog ikke er frigjort fra den bagklogskab, der præger meget af den tidligere litteratur om nederlaget. Om årene efter 1866 gives en kort oversigt med gode synspunkter i Den politiske magtkamp 1866-1902, redigeret af Per Salmonsson (1968). Mere grundig og analyserende er Troels Fink Estruptidens politiske historie 1875-94, I-II (1986). Om forsvarssagen se Johs. Nielsen Genrejsningshåb og undergangsangst. Dansk for-svarspolitikl864-70 (1979) og Kristian Hvidt Venstre og forsvarssagen 1870-1901 (2. oplag, 1971). Desuden af samme forfatter Den unge Bjørnson og dansk politik. Studier i signalfejdens forudsætninger og eftervirkninger 1870-79 i Jyske Samlinger 1965. Et stort arbejde er lagt i udforskningen af valgsystemet og vælgeradfærd før 1900. Lektor Jørgen Elklit, Århus, har lavet en lang række undersøgelser herom. En større samlet analyse er foretaget af Vagn Dybdahl i Partier og erhverv, I-II (1969), der navnlig behandler Socialdemokratiets og Højres organisationer og vælgerforhold i perioden 1880-1913. To vigtige personskildringer af Højres ledere er Sigurd Rambusch Otto Scavenius (1989) og Ditlev Tamm Konseilspræsidenten. Jacob Brønnum Scavenius Estrup (1996).

Om det stærke røre i landdistrikterne og de mange politiskøkonomiske foreninger, der oprettedes, er redegjort i Niels Clemmesens fine lille bog Sparekassebevægelsen i Danmark 1810-1914 (1985) og i Henning Ringgaard Lauridsens Folk i bevægelse. Folkelig vækkelse, politik og andelsfællesskab i Nordvestjylland (1986). Et smukt portræt af en jysk bondes liv og tanker er givet i Ellen Damgaards Peder Lykke. En husmand på heden (1983), bygget over hans efterladte dagbøger.