Merkantilisme og liberalisme

De sidste 15 år af 1700-tallet bragte ikke kun landboreformer. Også byernes erhvervsliv blev liberaliseret over en bred front. Det gjaldt håndværkets forhold, industripolitikken og toldlovgivningen.

Handelskompagnierne forsvandt fra det økonomiske liv. En række monopoler blev ophævet: monopolerne på islands- og finmarkshandelen og det norske kornmonopol. Studeeksporten blev givet fri. Og i 1792 forbød den danske konge som den første europæiske hersker sine undersåtter at tage del i eksporten af negerslaver fra Afrika til Vestindien. Alt dette blev gennemført på et tidspunkt, hvor der rådede en vidtgående ytringsfrihed.

I offentligheden blev reformerne hilst velkomne som et brud med forældet formynderisk tænkning og som et varsel om frihedens og lighedens morgenrøde. I de år udmøntedes de betegnelser, som siden har været anvendt på det gamle og det nye: merkantilismen og liberalismen.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Merkantilisme og liberalisme.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig