Dansker eller udlænding? Den kenyanskfødte løber Wilson Kipketer opnåede dansk statsborgerskab i 1998, men hans fremragende sportspræstationer gjorde ham længe forinden almindeligt anerkendt i Danmark. Holdningerne til indvandrere var altså også afhængig af deres evne til at opnå personlig succes.

.

Det engelske sprogs indtrængen på det danske sprogområde kan ses som et tegn på den voldsomme engelsk-amerikanske kulturpåvirkning, Danmark har været udsat for igennem hele efterkrigstiden. Her tegneren Roald Als' kommentar til et forslag i december 2000 om at lade engelskundervisning begynde allerede i første klasse.

.

Simon på seks år startede i børnehaveklassen på Hasle Skole i det vestlige Århus, et område med mange indvandrere. Hans mor spurgte, om han var kommet i klasse med nogle søde børn, og det mente han nok. Han sad ved bord med Ali, Kübra og Nesli-Han. Men der var også en dreng med et underligt navn, fortalte Simon, det måtte være en, der kom fra et fremmed land. Han hed Yngve.

Simon gav udtryk for, hvad han fandt normalt og hvad han fandt unormalt, og hans bedømmelse var næppe forskellig fra andre børns på mange andre skoler i landets større byer omkring år 2000. Blot 15 år tidligere havde næppe mange børn uden for Ishøj kunnet give udtryk for et tilsvarende syn. I den forstand at mennesker med rødder i mange kulturer var synlige i gadebilledet, var en daglig multikulturel påvirkning også et faktum for en meget stor del af den øvrige befolkning. En anfægtelse af dybereliggende forestillinger og vaner fandt dog kun sted gennem den store dansk-kulturelle majoritets påvirkning af indvandrerminoriteterne ved lovgivning, myndigheders og arbejdsgiveres krav, pædagogers og jævnaldrendes påvirkning af børnene osv. Majoriteten havde ikke optaget nogen væsentlige træk fra eksempelvis de arabiske indvandrere. Den reagerede snarere ved en større opmærksomhed på egne traditioner.

Fælles for alle, og for flertallets vedkommende af større betydning, var den forstærkede angelsaksiske, primært amerikanske, påvirkning gennem de elektroniske og trykte medier. De populæreste kommercielle tv-kanaler bragte helt overvejende amerikanske serier, hvis handlinger udspillede sig i amerikanske sammenhænge, engelsksproget populærmusik eller Hollywoodfilm. I Danmarks Radio og TV 2, som havde de største seertal, var de ikke-danske produktioner ligeledes overvejende af amerikansk eller engelsk oprindelse. Men også inden for uddannelse og forskning, i virksomhedskultur, offentlig administration og andre steder kunne en omfattende anglo-amerikansk påvirkning spores. Et fingerpeg om påvirkningens omfang gav det engelske sprogs massive indtrængen i det danske. Især unge brugte engelske vendinger i deres daglige tale, og de nye ord, der fulgte i kølvandet på den ny teknologi, var engelske. Folk i Danmark, især unge, „surfede på nettet”, „e-mailede”, „loggede på” og „re-loadede”, når de arbejdede med computeren. De „shoppede”, fulgte med i „soap operas”, lyttede til „boy bands” og var „tjekkede”. Mere drastisk var det, at de højere læreanstalter begyndte at afvikle en del af undervisningen på engelsk, og at et stigende antal videnskabelige danske publikationer blev skrevet og udgivet på engelsk. I betragtning af, at sproget af fagfolk blev anset for den væsentligste kulturbærende faktor, var der tale om en betydningsfuld udvikling. Man skulle dog nok passe på ikke at overdrive den. Igennem et helt århundrede havde bekymrede mennesker i Danmark advaret mod „amerikaniseringen”, og allerede i 1960'erne havde man i sprogforskerkredse talt om, at det engelske sprog nu var blevet så dominerende, at det inden for få årtier helt kunne fortrænge det danske. Sådan var det ikke gået. Man var måske snarere blevet beriget med at have fået et alment internationalt hjælpesprog.

Sprogudviklingen blev befordret af internettet, som sammen med e-mailen og mobiltelefonen også skabte omfattende forandringer i dagligdagen gennem de ændringer, de skabte i informationsstrømmene og kommunikationen. Det blev i realiteten umuligt for myndighederne at hindre nem, almen adgang til information af ulovlig karakter, hvis den var at finde på internettet. Det blev lige så umuligt for forældre at hindre deres mindreårige afkom i at opsøge eller uforvarende støde ind i pornografisk, voldelig eller anden information, som de måtte finde uønskværdig for børnene. Information af enhver art i praktisk taget uendelige mængder var blevet tilgængelig for enhver, der havde lært den mest grundlæggende computerbetjening. Mobiltelefonen udvidede den enkeltes muligheder for en umiddelbar og konstant mulighed for kontakt med omverdenen. Det tog især de unge til sig. Den befrielse fra det nære rum, den stationære telefon havde betydet for almindelige borgeres kommunikation, var blevet mere omfattende og gjaldt nu ikke længere blot i hjemmet, men hvor man end befandt sig.

Og så var kommunikationen endda blot en del af de dagligdags forandringer, ny teknologi havde medført. Teknologi havde altid været en hovedkomponent i dannelsen af menneskers verdensforståelse. Den stærke teknologiske udvikling på overgangen til det 21. århundrede måtte derfor formodes at sætte dybe bevidsthedsspor.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Nyt i hverdagen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig