Ottars og Wulfstans sørejser

Man får et glimt af sejladsen på danske farvande i 800-tallet i beretningerne om Ottars og Wulfstans rejser der findes i et samtidigt håndskrift til brug for den engelske kong Alfred. Da Ottar besøgte Alfreds hof fortalte han om sig selv at han „levede nordligst af alle nordmænd”, formodentlig et sted i nærheden af Tromsø. Han beskrev bl.a. en tur rundt om Nordkap til Hvidehavet. Videre beretter han at det hvis vejrforholdene var imod kunne tage op til en måned at sejle fra hans hjemstavn til handelspladsen Sciringesheal, en lokalitet der er identificeret som Kaupang på vestsiden af indsejlingen til Oslo Fjord. Langs denne kyst var det kun sikkert at sejle om dagen, og om natten slog de lejr, fortalte han. Hvis man forestiller sig en sejltid på 16 timer om dagen i en måned bliver rejsens gennemsnitsfart to knob. Så har Ottar også haft masser af både modvind og hårdt vejr undervejs. Hans beretning slutter sådan: „Syd for Sciringesheal skærer et stort hav sig ind i landet; det er bredere end nogen mand kan se over. Og på den anden side er først Jylland, og siden Sillende [også nævnt i de frankiske annaler som navn for Sønderjylland nord for Ejderen]. Dette hav går mange hundrede mil ind i landet. Og han fortalte at han fra Sciringesheal på fem dage sejlede til den handelsby som hedder Hedeby [æt Hæthum]. Den ligger mellem venderne, sakserne og anglerne og hører til danerne. Da han sejlede dertil fra Sciringesheal havde han på bagbords side Danmark [Denemearc], på styrbords side det åbne hav i tre dage; og så, to dage før han kom til Hedeby, havde han til styrbord Jylland og Sillende og mange øer. I disse egne boede anglerne før de kom her til landet [dvs. England]. Og disse to dage havde han til bagbord de øer som hører til Danmark.”

Rejsen fra Kaupang til Hedeby gennem Storebælt er ca. 375 sømil, gennem Lillebælt er den 25 sømil længere. Ottar tilbagelagde altså 75-80 sømil om dagen. Hvis man regner med en sejltid på 16 timer om dagen var hans gennemsnitsfart ca. fem knob, hvilket kun kunne lade sig gøre med en stærk og vedholdende vind fra nordvest, nord eller nordøst. Den rute han formentlig valgte med mulige havne hvor man kunne overnatte er vist på kortet på næste side. De sidste to dage kan Ottar enten have sejlet gennem Storebælt eller Lillebælt, men hans bemærkning om at han havde Sillende om styrbord tyder på at han valgte sidstnævnte. Storebæltsruten frembød ikke alene sejlads i et vanskeligere farvand, men indebar også større fare for sørøveri.

Wulfstans rejse beskrives lige efter Ottars. Han var formodentlig englænder; sproget er mere flydende end i det forrige stykke hvor der er adskillige tegn på at Ottar havde problemer med at gøre sig forståelig over for sit engelske publikum. Wulfstans rejse berettes jævnt og ligefremt, delvis i direkte tale. Det siges ikke hvilket skib han rejste med. Det kan have været frisisk, skandinavisk eller slavisk.

"Wulfstan sagde at han rejste fra Hedeby, at han var i Truso på syv dage og nætter, at skibet hele vejen gik under sejl. Vendland var på hans styrbords side, og til bagbord havde han Langeland, Lolland, Falster og Skåne; disse lande hører alle til Danmark. „Så havde vi Bornholm til bagbord, og de har deres egen konge. Så efter Bornholm havde vi de lande som hedder først Blekinge, Møre, Øland og Gotland til bagbord, og disse lande tilhører sveerne. Og vi havde Vendland til styrbord hele vejen til Wislas munding. Wisla er en meget stor flod som adskiller Witland fra Vendland”."

Derpå følger flere enkeltheder om Wislas munding, og en beretning om sæd og skik hos esterne som boede i Witland hinsides Wisla.

Den største forskel mellem de to rejser er at Wulfstan i modsætning til Ottar sejlede både om dagen og om natten. Det kunne kun gøres hvis man sejlede på lod for at sikre sig at man holdt en passende afstand fra kysten. Man har fundet lod i Dorestad, og det er meget tænkeligt at de blev bragt til Østersøen af sømænd fra de vestlige lande. Afstanden mellem Hedeby og Truso var ca. 420 sømil, så gennemsnitsfarten var ca. 2,5 knob, en rimelig hastighed når man tager perioder med vindstille eller modvind i betragtning.