Disse ca. 45 cm lange jernbarrer fandtes i værktøjskassen fra Mästermyr på Gotland og tilsvarende barrer er fundet ved Nosaby i Skåne. De var ikke bare grovsmedens råmateriale, men brugtes også både i vikingetiden og senere som betalingsmiddel, særlig i Norge og Sverige. Der var forskellige lokale typer, og store skatte af sådanne barrer er fundet. Gruppen fra Gjerrild Strand tilhører en norsk type.

.

Ved slutningen af 900-tallet var mange daner vant til at eje sølv i betydelige mængder. Det var en stor forandring fra tidligere hvor der ikke havde været en sådan sølvrigdom. I begyndelsen af 800-tallet havde selv krigerne beskedne fordringer på ædelt metal. Godfreds flåde indsamlede i 810 kun 100 pund sølv i afgifter fra friserne, og den samme sum var tilstrækkelig til at tilfredsstille en flåde på 32 danske og svenske skibe som kort efter 845 angreb Birka. Angrebet på Paris samme år lærte danerne at man kunne bemægtige sig stor rigdom i Vesteuropa, men kun en brøkdel af de skatte som danske vikinger samlede sig i Frankerriget og England nåede til deres hjemland. Ganske meget orientalsk sølv kom til landene ved Østersøen, men i 800-tallet havnede kun en beskeden del heraf i Danmark.

Det var derfor noget helt nyt da der i 900-tallet ankom temmelig store mængder dirhemer og andet sølv til Danmark fra Østen via de russiske floder. En del blev brugt til at lave smykker af, men det meste blev lagt i skatkisten. De fleste skattefund indeholder ikke alene mønter, men også sølvbarrer og sølvsmykker som sædvanligvis er brækket itu, hvilket er karakteristisk for depoter af stjålet og tilranet sølv. I handelssamkvem spillede sølv praktisk talt ingen rolle. Det var et statussymbol, deponeret rigdom som kunne bruges til at betale skat eller om nødvendigt løsepenge med eller måske en datters medgift, I almindelig handel på markedspladsen var det ikke fremme.

Køb og salg på markeder og andre steder må være foregået som før da danerne kun havde lidt sølv og ingen pengestykker. Der forekom sikkert en del tuskhandel, og håndværkere kunne betales med kost og logi eller med råmaterialer de havde brug for, såsom gevirer, bronze og glas. Længe efter at danerne var blevet fortrolige med møntsystemet ydedes afgifter og andre betalinger stadig i naturalier. Der var også andre mekanismer der sørgede for fordelingen og omfordelingen af overskuddet. Det forventedes at herskerne var gavmilde, og til gengæld kunne de regne med forskelligartede ydelser efter gældende skik. Hertil kom at det mange steder var almindelig sædvane at udveksle gaver; en tidlig germansk lovsamling foreskriver ligefrem at en gave skulle sendes tilbage hvis der ikke blev gjort gengæld, en gensidighed der måske bedst kommer til udtryk i de gaver og gengaver der blev udvekslet i forbindelse med indgåelse af ægteskab. På de større internationale handelspladser som Hedeby må der have været nogle mere raffinerede udvekslingsmetoder end almindelig byttehandel. Netop i Hedeby har man fundet en runestav der kunne se ud til at have haft noget at gøre med handelstransaktioner. Måske har sådanne stave fungeret som kreditbeviser eller gældsbreve.

Det er muligt at danerne i den tidlige vikingetid havde en anden slags penge end mønter. Islændingene brugte endnu langt senere vadmel som møntfod, og russerne brugte pelsværk. I 1100-tallet var danerne fortrolige med udmøntede penge, men vi har ingen skriftlige vidnesbyrd der fortæller hvad de brugte som penge i 700- og 800-tallet. Måske tjente jernbarrer, der undertiden kaldtes „pengebarrer”, dette formål sådan som de åbenbart har gjort i andre egne af vikingetidens Skandinavien.

I 900-tallet begyndte danerne at anvende sølvpenge eller blot sølv til småindkøb, men først i den senere del af Knud den Stores regeringstid fik de egne mønter der kunne tages for pålydende, en meget betydningsfuld nyskabelse som vi vil komme nærmere ind på sidenhen.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Pengeøkonomi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig