Dette frankiske fremstød provokerede danerne til at svare igen, og samme år, 804, samlede den danske kong Godfred – som nævnes første gang i denne forbindelse – en flåde og en kavaleristyrke i Sliesthorp ved sit riges grænse. Omtalen af en flåde viser at hvilken krigshandling Godfred end havde planlagt var den til dels rettet mod abodritterne hvis område strakte sig op til Østersøens kyst. Ifølge den frankiske krønikeskriver lovede Godfred at deltage i et møde med kejseren, men da hans mænd havde rådet ham til at udvise forsigtighed sendte han stedfortrædere til mødet. Der fortælles intet om forhandlingernes art, men Karl den Store sendte en delegation til Godfred for at drøfte tilbageleveringen af flygtninge, formodentlig anførere for saksiske oprørere.

Fire år senere angreb Godfred abodritterne og blev støttet af andre slaviske stammer. Frankerne frygtede at han ville invadere Saksen, og der blev sendt en hær som skulle forsvare Elben imod „den gale konge”. I virkeligheden var Godfreds angreb alene rettet mod abodritterne, og selv om den frankiske krønikeskriver betoner de svære tab danerne led – og at en af de dræbte var Godfreds nevø Reginold – så var det dog tydeligt at abodritterne led større tab. Deres anfører Thrasco blev fordrevet, en anden leder blev hængt, og flere vigtige byer blev indtaget, deriblandt handelscentret Reric (dvs. Gross Ström-kendorf). Godfred pålagde desuden to tredjedele af abodritterne skat. Da Godfred kom hjem – med købmændene fra Reric – forstærkede han Danevirke. Samtidig styrkede frankerne deres position ved at bygge to borge ved Elben.

Der er mange tegn på at Godfred prøvede at udbrede sin indflydelse et godt stykke ud over sit riges grænser. I 809 tvang han høvdingen Thrasco til at udlevere sin søn som gidsel, og senere på året dræbte han høvdingen. En dansk flåde – angiveligt på 200 skibe – angreb i 810 Frisland og pålagde indbyggerne skat. Disse handlinger alarmerede frankerne, og allerede i foråret 809 byggede de Itzehoefortet ved floden Stor ca. ti km nord for Elben. Efter angrebet på Frisland overtog Karl den Store selv kommandoen over den hær, som stod samlet ved Weseren parat til at imødegå et større angreb. Frankerne ventede ikke blot et regulært angreb fra dansk side, men fæstede også lid til rygter om at Godfred havde pralet med at han ville indtage Aachen, Karl den Stores hovedsæde. Deres frygt blev ikke mindre da kejseren under felttoget blev kastet af hesten og kom alvorligt til skade. Denne hændelse toges som et varsel om Karl den Stores død.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Godfred „den gale konge”.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig