Hovedgården – i daglig tale: herregården, eller blot gården – var en økonomisk og social enhed, hvis betydning for 1700-tallets mennesker vi i dag kan have vanskeligt ved at forestille os. For de mennesker, der levede på godset, var det deres land, som de sjældent – og nogle så godt som aldrig – bevægede sig udenfor. Sat på spidsen kan man hævde, at det ikke var enevoldskongen af Guds nåde, der regerede Danmark, men derimod godsejerne: at 1700-tallets Danmark bestod af omkring 700 private godser, der blot havde fyrste og forsvar fælles.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Godsejeren.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig