Professor Clausen og væver Hansen

Valgloven bestemte, at den valgberettigede til Den grundlovgivende Rigsforsamling selv skulle begære at blive optaget på valglisterne i det sogn eller den by, hvor den pågældende var hjemmehørende. 33 procent af de valgberettigede blev optaget på valglisterne, hvad der må opfattes som et udtryk for, at den politiske vækkelse i foråret og videre under valgkampen havde fået tag i store dele af befolkningen.

Flest tilmeldte sig i købstæderne, derefter lå hovedstaden og lavest landdistrikterne. Arbejderbefolkningen var både i byerne og på landet forholdsvis ringere repræsenteret end de øvrige sociale grupper.

I Københavns 11 valgkredse valgtes fem kandidater, der var anbefalet af de nationalliberale. Af de øvrige seks var én, tømrermester Kayser, fælleskandidat for de nationalliberale og hippodrombevægelsen, mens to, A. S. Ørsted og T. Algreen-Ussing, var klart konservative. De sidste tre placerede sig mellem de konservative og centrum. Ingen af de folk, der direkte stillede op på hippodrombevægelsens program, opnåede valg.

I Jylland havde valgbevægelsen op til den 5. oktober været mindre omfattende, og stemningen var her gennemgående langt mere konservativ end på Øerne og i hovedstaden. I en række kredse skete valget ved kåring, dvs. at der kun var én kandidat. Valgbestyrelsen spurgte i disse situationer de forsamlede vælgere, om man kunne stemme på den pågældende, og hvis bestyrelsen skønnede, at et flertal af vælgerne ved håndsoprækning stemte for kandidaten, var denne valgt.

De jyske kredse valgte i betydeligt omfang embedsmænd og større landbrugere, og det forekom i mange tilfælde snarere at være personen end de politiske tilkendegivelser, der var afgørende. Over halvdelen af de 49 jyske medlemmer af Den grundlovgivende Rigsforsamling sluttede sig til den konservative fløj.

På Øerne havde Bondevennernes Selskab været den drivende kraft bag valgforberedelserne. Selskabet, der nu havde Balthazar Christensen som formand, og som talte nær ved 10.000 medlemmer, opstillede eller anbefalede 43 kandidater, af hvilke 30 valgtes, og i de i alt 54 kredse på Øerne valgtes 38, der enten var opstillet af Bondevennernes Selskab, eller siden sluttede sig til venstres gruppe i Rigsdagen.

Det var særlig på Lolland-Falster og i Holbæk og Præstø amter, at Bondevennernes Selskab dominerede valgene. J. C. Drewsen, der havde talt til gunst for de kongevalgte medlemmer af Den grundlovgivende Rigsforsamling, opnåede kun 30 stemmer i Holbæk amts 2. kreds, hvor gårdfæster Jens Gregersen valgtes med 778 af i alt 911 afgivne stemmer.

Størst opsigt vakte dog valget i Præstø. H. N. Clausen, der i stænderne havde repræsenteret amtets mindre landejendomsbesiddere, blev opstillet af købstadens borgere, men valgkredsens bønder ønskede ikke at støtte valget af Clausen, der ligesom Drewsen var for kongevalgene. Mod H. N. Clausen opstilledes bomuldsvæver og indsidder Hans Hansen, Mern – den eneste repræsentant for landbosamfundets egentlige underklasse, der figurerede ved dette valg.

Før valget blev det draget frem, at Hans Hansen tidligere havde været arresteret, mistænkt for tyveri, men ikke dømt for nogen lovovertrædelse. Det blev også på selve valgdagen vendt mod ham, og valget fik et bevæget forløb, således som H. N. Clausen selv skildrede det i sine erindringer:

„Selve valghandlingen har efterladt et indtryk, som tiden ikke har udslettet. Et alvorsfuldt billede oprulledes for mig af faren ved så udstrakt en valgret, hvor det blotte stemmetal, bortset fra alle andre momenter, er afgørende. Fra tribunen på Præstø Torv så jeg mig omgiven af en tæt sammenpakket masse, mest bønder og husmænd; optællingen viste omtrent 900 tilstedeværende vælgere. Jeg talte i stærkt bevæget stemning, og ved min side havde jeg to mænd, pastor Rørdam fra Mern og kateket Hagerup, senere præst i Solt i Slesvig, som begge havde greb om at tale menigmand til, og med stor ihærdighed brugte de våben, der rigelig var tilstede mod medbejleren. Men det var talt for døve øren; hvad der blev anført imod væverens borgerlige hæderlighed, blev kun modtaget med hånligt smil og vilde udråb: „Det havde intet at sige” – „man kunne dog ikke komme ham nærmere” – „han var god nok” osv. Overfor denne kandidat faldt jeg med omtrent 330 stemmer mod omtrent 570.”

Forløbet i Præstø kom for de nationalliberale og konservative til at stå som skræmmebillede og en advarsel mod den uindskrænkede valgret. Angrebene på Hans Hansen fortsatte, og han nedlagde kort efter sit mandat efter samråd med Balthazar Christensen. Ved omvalget i Præstø godt en måned senere valgtes – på Clausens opfordring – N.F.S. Grundtvig, mens H.N. Clausen kom ind i Den grundlovgivende Rigsforsamling som kongevalgt medlem.

Da Den grundlovgivende Rigsforsamling mødtes på Christiansborg Slot den 23. oktober 1848, talte den 142 medlemmer, hvortil kom fem udpeget for Island og en for Færøerne. 57 var embedsmænd og 38 var bønder, og i politisk henseende kunne lidt over 50 regnes for konservative, mens resten delte sig nogenlunde ligeligt mellem centrum og venstre.

Der var dog mange mellemstandpunkter og medlemmer, der tog stilling fra sag til sag, og Grundtvig kunne ikke indplaceres i nogen af grupperne. Kongevalgene havde ikke overraskende betydet en styrkelse af centrum i forhold til vælgernes afgørelse den 5. oktober.