I Dansk socialhistorie har Vagn Dybdahl i bind 5 skrevet om Det nye samfund på vej 1871-1913 (1982) med hovedvægt på middelklassens vilkår, mens Svend Aage Hansen og Ingrid Henriksen i bind 6, Sociale brydninger 1914-39 (1980), bredt behandler de socialt-kulturelle forhold og modsætninger. Et af de sidste 20 års frodigste forskningsområder har været kvindehistorien. Af den righoldige litteratur kan nævnes Birthe Broch m.fl. Kvinder i opbrud (1982); Birgitte Possing Arbejderkvinder og kvindearbejde i København ca. 1870-1906 (1979); Kirsten Geertsen Arbejderkvinder i Danmark 1914-24 (1977); Anna-Birte Ravn og Marianne Rostgaard (red.) Kvindefællesskaber i Hefter for historie I (1985) og Bente Rosenbecks udforskning af kvindelivet i Kvindekøn. Den moderne kvindeligheds historie 1880-1980 (1987). Tinne Vammen har givet en fascinerende skildring af tjenestepigerne og deres fruer i Rent og Urent. Hovedstadens piger og fruer 1880-1920 (1986). Hilda Rømer Christensen har skildret det kristeligt-sociale miljø i KFUK i Mellem backfische og pæne piger. Køn og kultur i KFUK 1883-1940 (1995). Børns vilkår er behandlet i bl.a. Ida F. Ferdinand øg Bodil Thomsen Byens børn. Børns livsvilkår omkring år 1900 belyst ved eksempler fra Vejle (1982); Ning de Coninck-Smith har analyseret forholdet mellem børn, skole og by i For barnets skyld. Byen, skolen og barndommen 1880-1914 (2000). Baggrunden for den første børnelov behandles i Anne Lokke Vildfarende børn – om forsømte og kriminelle børn mellem filantropi og stat 1880-1920 (1990). Moderskab og spædbørnsdødelighed er analyseret i Anne Løkke Døden i barndommen. Spædbørnsdødelighed og moderniseringsprocesser i Danmark 1880-1920 (1998).

En oversigt over periodens sociallovgivning findes i Viggo Jonasen Dansk socialpolitik 1708-1998 (1998); velfærdsstatens tidlige historie er analyseret i Peter Baldwin The Politics of Social Solidarity. Class Bases of the European Welfare State 1875-1975 (1990); oversigtligt fremstilles udviklingen i Niels Finn Christiansen og Klaus Petersen The Dynamics of Social Solidarity: The Danish Welfare State 1900-2000 i Scandinavian Journal of History 26 (2001) samt i Jacob Christensen De sociale udgifter 1890-1990 i Arbejderhistorie 4 (1996). Om praksis under de første sociallove handler Nete Balslev Wingender Gammel og fattig. Skøn og ret i den tidlige alderdomsforsorg (1994). Sammenhængen mellem socialpolitik og racehygiejne er indgående behandlet i Lene Koch Racehygiejne i Danmark 1920-56 (1996) samt i samme Tvangssterilisation i Danmark 1929-67 (2000).

Arbejdernes forhold er indgående analyseret i de ovenfor nævnte industrihistorier; desuden i Jørgen Peter Christensen Lønudviklingen inden for dansk håndværk og industri 1870-1914, I-II (1975). De ufaglærtes sociale vilkår og arbejde er skildret i Arbejdsmandens historie i 100 år, 1-5 (1982-87). Væsentlige oplysninger findes tillige i værker om arbejdsmarkedet, organisationerne og arbejdskonflikterne. Et vigtigt oversigtsværk er Flemming Ibsen og Henning Jørgensen Fagbevægelse og stat, bind 1, Den faglige organisering, arbejdskampe og staten 1870-1930 (1979). En kortfattet behandling af fagbevægelsen findes i Niels Finn Christiansen Fagbevægelsens historie (1989). Periodens store konflikter er behandlet i Preben Sørensen De udelukkede. En Danmarksmosaik om arbejdsvilkår under stor-lockouten i 1899 (1989); Søren Kolstrup 8-timersdagen. Kravets formulering og dets gennemførelse i Danmark i Erhvervshistorisk årbog 22 (1972); Knud Knudsen Dansk påske efter 1. verdenskrig. De faglige storkampe 1920-22 i Årbog for arbejderbevægelsens historie 9 (1979) og Torben Peter Andersen Staten og storkonflikten i 1925 (1976). Samfundshjælpens opbygning og rolle er analyseret i Anders Ture Lindstrøm Samfundshjælpen. Træk af en kontrarevolutionær organisations historie i Erhvervshistorisk årbog 28 (1978). Periodens arbejdskonflikter er indgående skildret i Knud Knudsen Arbejdskonflikternes historie i Danmark. Arbejdskampe og arbejderbevægelse 1870-1940 (1999), og en fremstilling af det danske arbejdsmarkeds opbygning og historie findes i Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Carsten Strøby Jensen Den danske model. En historisk-sociologisk analyse af det kollektive aftalesystem (1993).

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Sociale forhold, arbejdsmarkedet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig