Befolkningens erhvervsfordeling

Langtidsudviklingen i befolkningens erhvervsfordeling.

.

Befolkningens erhvervsfordeling 1787,1880 og 2001. Fordelingerne for 1787 og 1880 omfatter alle erhvervsaktive med hustruer, børn og andre forsørgede i husstanden. Fordelingen for 2001 omfatter alene de erhvervsaktive mellem 15 og 74 år.

.

De mest elementære behov i befolkningen, føde, klæder og bolig, dækkes af de primære erhverv, jagt, fiskeri og landbrug samt ved husstandens egen arbejdskraft.

Efterhånden som produktiviteten i landbruget steg, blev det imidlertid muligt at frigøre arbejdskraft til anden vareproduktion inden for de såkaldte sekundære erhverv, der starter som håndværk, men bliver til industri med masseproduktion af varer ved hjælp af maskiner.

Serviceerhvervene, eller de tertiære erhverv, der omfatter administration og udbud af en lang række andre serviceydelser, f.eks. transport, sygepleje, omsorg, militærets beskyttelse og religiøse handlinger, har længe kun beskæftiget en beskeden del af befolkningen. I dag er udviklingen imidlertid nået så langt, at de primære erhverv kan bestrides af nogle få procent af arbejdsstyrken, og industriproduktionen er blevet så automatiseret, at der er behov for en aftagende andel af arbejdsindsatsen også i de sekundære erhverv. I vort postindustrielle samfund er de tertiære erhverv blevet det vigtigste beskæftigelsesområde for befolkningen.

Denne udvikling er i skematisk form vist i figuren Langtidsudviklingen i befolkningens erhvervsfordeling. Hvordan den danske befolkning har fulgt dette mønster i ældre tid vides ikke med sikkerhed, men endnu i 1700-tallet, hvor man fra de første folketællinger har kendskab til hver enkelt danskers erhverv, var de primære erhverv de helt dominerende, der beskæftigede omkring 70 procent af de erhvervsaktive.

Den danske befolknings erhvervsfordeling 1787-1970 (erhvervsudøvere og forsørgede). Ved 1801-folketællingen er en del landhåndværkere formodentlig blevet medtaget blandt husmænd og indgår i tallene for landbrug mv. Før 1901 er det ikke muligt at afgøre, i hvilke danske erhverv daglejere og arbejdsmænd var beskæftigede.
Erhverv 1787 1801 1840 1860 1880
- 1000 personer -
Landbrug mv. 363 508 597 727 889
Fiskeri og søfart 24 18 35 44 54
Håndværk og industri 114 72 251 347 451
Handel og omsætning 26 32 46 78 134
Daglejere og arbejdsmænd 209 200 170 242 182
Serviceerhverv 59 55 82 92 132
Andet 45 41 102 71 127
I alt 840 926 1283 1601 1969
1901 1921 1940 1960 1970
- 1000 personer -
Landbrug mv. 981 1077 1066 854 494
Håndværk og industri mv. 675 942 1285 1586 1678
Handel og omsætning 179 322 484 560 596
Transport og kommunikation 168 221 249 331 315
Serviceerhverv 114 184 268 635 931
Andet 333 522 492 619 924
I alt 2450 3268 3844 4585 4938

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Befolkningens erhvervsfordeling.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig