I begyndelsen af juli 1689 ankom en ny engelsk gesandt til København. Han hed Robert Molesworth og stammede fra en engelsk middelklassefamilie. Han var modstander af enevælden, der netop havde lidt et afgørende nederlag i England med fordrivelsen af kong Jakob 2., som havde forsøgt at regere hen over hovedet på det engelske parlament.

Molesworth blev i Danmark i tre år, og vel hjemme udgav han „En beskrivelse af Danmark, som det var i året 1692”. Skriftet vakte straks opstandelse i danske regeringskredse, der lod udarbejde et modskrift. For Molesworths skildring af Danmark var ikke ligefrem smigrende.

Molesworth ville da også bruge sin danmarksbeskrivelse som et propagandaskrift mod enevælden. Derfor fik den heller ikke for lidt, når han skildrede klasseforskellene, ufriheden, skattetrykket og fattigdommen i Danmark. I sit kapitel om det danske folks stilling skriver han: „Tidligere var rigdom og tapperhed alene adelens kendetegn, og ingen modtog hverken rang eller noget patent som kongelig gunstbevisning. Men i de senere år er nogle få favoritter blevet tildelt titel af baron eller greve, men intet højere, som erstatning for rigdommen … Antallet overstiger næppe 15-20. De lever bedst, men må til stadighed gøre opvartning ved hove, hvis privilegierne skal opretholdes.”

Den 25. maj 1671 havde Christian 5. skabt en ny adelig rangordning. Man kunne opnå titlen greve, hvis man besad mindst 2500 tønder hartkorn, og titlen friherre – også kaldet baron – hvis man besad 1000 tønder. Enhver, der havde kongens gunst og den anførte godsbesiddelse, kunne, uanset tidligere social placering, blive greve eller friherre. Og de to nye rangklasser blev omhyggeligt placeret over den gamle adelstand. Greverne og friherrerne måtte acceptere, at deres gods ikke måtte sælges eller deles, men skulle arves af den førstefødte søn, og at godset i tilfælde af, at der ingen arvinger fandtes, skulle tilfalde kronen. Til et grevskabs og baronis særrettigheder hørte en udstrakt skattefrihed, og amtmændene måtte ikke befatte sig med de fornemme godsers anliggender; det betød, at al retsmyndighed inden for deres godsområde tilfaldt greverne og friherrerne. Selv kunne de kun retsforfølges ved Højesteret.

Oprettelsen af greve- og friherrestanden var fra enevældens side et bevidst forsøg på at splitte den gamle adel. Før 1660 havde den ejet hele den danske adelsjord, men fra 1660'erne var der flere og flere borgerlige, militære og udlændinge af ikke-adelig oprindelse, som skaffede sig jordegods og fik almindelige adelspatenter. Enkelte af dem erhvervede så mægtige godsbesiddelser, at de endte i greve- og friherrestanden.

Den gamle danske adel så med foragt på de opkomlinge, der uden blodets ædelhed nu var i stand til at opnå højere rang end dem selv. Kun få adelige søgte optagelse i greve- og friherrestanden, selv om de havde gods nok til det. Og en anonym adelig skrev omkring 1680 „Grevens og Friherrens komedie”, som gjorde tykt nar af de rangsyge nyadelige, der havde fået tildelt fine titler.

Komedien indledes med, at den nyslåede greves tjener, Peder, ikke kan finde ud af at titulere sin herre på tilbørlig vis. Han kalder ham først blot „junker”, hvilket får greven til at fare i flint, hvorefter Peder iler med at sige „O gode Excellents”, men det er heller ikke godt nok. „Jeg vil ikke være slet og ret Excellents; sæt „grevelig” hos i Djævelens navn.” Det gør Peder så ved at titulere sin herre „Excellents grevelig”. Men herren er fortsat ikke tilfreds: „Hør, du skal sætte „grevelig” før „Excellents”, og endda „høj” til.” Så går lyset endelig op for Peder: „Nu véd jeg det: grevelig Excellents høj.”

„Grevens og Friherrens komedie” var udtryk for rivaliseringen mellem den gamle og den nye adel, hvor gammeladelig snobbethed og nyadelig hoveren kappedes med hinanden.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Forfængelighedens marked.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig