Af den omfattende arkæologiske litteratur om jernalderen skal her kun nævnes den del, der behandler periodens første tre-fire århundreder. Den europæiske baggrund for kulturudviklingen i Danmark er let og overskueligt fremstillet i J. Collis: The Iron Age in Europe (London 1984) og i stor bredde i Kristian Kristiansen: The Birth of Europe (1998).

For de omfattende udgravninger ved Grøntoft kan henvises til C.J. Beckers foreløbige artikler i Acta Archaeologica bind 36, 1965, bind 39, 1968 og bind 42, 1971, medens en række hovedtræk af den førromerske jernalders kulturhistorie er beskrevet af samme forfatter i Førromersk jernalder i Syd- og Midtjylland (1960).

Heri finder man også en gennemgang af periodens store gravfelter, dog med undtagelse af Årupgård, som endnu kun er omtalt foreløbigt i Skalk 1975:12. Endelig giver P.V. Glob: Mosefolket (1965) en dramatisk, men ikke helt tidssvarende oversigt over moseligene.

Af nyere litteratur om dette emne kan henvises til Kuml 1979 og Journal of Danish Archaeology 3, 1984, samt til W. van der Sandens: Udødeliggjorte i mosen. Historierne om de nordvesteuropæiske moselig (Amsterdam 1996).

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Jernalderen.

  • Forrige afsnit er Bronzealderen
  • Næste afsnit er Danernes land (ca. 200 f.Kr. - 700 e.Kr.)

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig