Socialhistorie

De sociale klassers forhold er skildret i Dansk socialhistorie, bind 4 (1979) indtil 1870, i bind 5 (1982) for tiden derefter. Dansk socialhistorie er også hovedformålet med undersøgelsen af den danske oversøiske udvandring skildret i Flugten til Amerika eller Drivkræfterne i masseudvandringen fra Danmark 1868-1914 af Kristian Hvidt (1971). Det bedste udgangspunkt for studier i befolkningens udvikling er samlet i Statistisk Tabelværk, række V. A, bind 5 (1905) Befolkningsforholdene i Danmark i det 19. Aarhundrede. Af stadig værdi for belysning af forholdene før 1900 er Adolph Jensen Befolkningsspørgsmaalet i Danmark (1937). Stationsbyerne var i 1980'erne genstand for et større forskningsprojekt. Hovedværket er Niels Peter Stilling De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940 (1987).

Arbejderhistorie, som navnlig i 1970'erne blev dyrket af den marxistisk inspirerede historieskrivning, er for perioden 1850-1900 stadig bedst og dybest skildret i bøgerne fra Instituttet for Historie og Samfundsøkonomi, særlig Sociale Studier i dansk Historie efter 1857 (1930) og i Georg Nørregaard Arbejderforhold inden for dansk Haandværk og Industri 1857-99 (1943). Desuden Bjarne Hastrup Håndværkets historie 1879-1979 (1979). Af nyere forskning i den tidlige socialismes historie anbefales Niels Finn Christiansen Arbejderbevægelsens forhistorie 1848 til 1880 (1986). Desuden Jens Engbergs biografi Til arbejdet! Liv eller død! Louis Pio og arbejderbevægelsen (1979). En kvindehistorisk vinkel på socialhistorien er Karin Lutzen Byen tæmmes. Kernefamilie, sociale reformer og velgørenhed i 1800-tallets København (1998).

For en generel skildring af Danmarks topografi er standardværket Trap Danmark, 1. udgave 1858-60 i fem bind, hvortil kom beskrivelsen af hertugdømmet Slesvig i 1861-64. Trap udsendte selv 2. udgave af kongerigets beskrivelse 1872-79, et uundværligt hjælpemiddel til al lokalhistorisk forskning.

Den største samlede generelle beskrivelse af kongeriget Danmarks tilstand økonomisk, socialt og kulturelt i tiden før ca. 1875 findes i værket Danmarks Statistik, 1-5 (1878-85) af V. Falbe-Hansen og William Scharling. Faget statistik havde dengang en mere bred betydning af samfundsbeskrivelse, og i værket kan man derfor finde dybtgående redegørelser for forhold, som ligger ud over det statistiske. Et supplementsbind (1891) trak linierne op til ca. 1885. En stor mængde oplysninger om sociale og økonomiske forhold i landet er behandlet grafisk og kartografisk i Historisk Atlas Danmark, red. af Jette Heilesen og Ole Tuxen (1988).

Den offentlige transports ekspansion i perioden er godt skildret i DSB's jubilæumsværk På sporet 1847-1997 (1997) i tre bind, hvoraf bind 1 skildrer tiden for 1914. Det første bind af Post- og Telegrafvæsenets historie, Poul Thestrups Vogn og tog – prik og streg (1992), omhandler tiden 1850-1927. Hertil knytter sig Kurt Jacobsen Den røde tråd (1997) om Store Nordiske Telegrafselskabs historie efter 1869. Vigtig er også Anders Monrad Møller Jagt og skonnert. Studier i den danske provinssøfart i tiden fra 1814 til 1864 (1988).

Den egentlige økonomiske historie før 1900 fik nye perspektiver med Svend Aage Hansens Økonomisk vækst i Danmark, bind 1 fra 1972. Det indeholder en bearbejdelse af ældre statistik og en analyse på basis af nyere nationaløkonomiske metoder. Bogen indeholder en mængde statistiske tabeller, der konkretiserer og kommenterer den økonomiske udvikling og giver særlig nye kendsgerninger om konjunkturerne og deres indflydelse på det historiske forløb. En moderne dansk demografi er Hans Chr. Johansen Danish Population History 1600-1939 (2002). Forvaltningshistorien efter 1848 er grundigt behandlet i Dansk forvaltningshistorie, 1-6 (1999-2002), redigeret af Ditlev Tanim. En fin, kortfattet skildring er stadig Niels Petersen Oversigt over centraladministrationens udvikling siden 1848 (1962). Hertil skal føjes Harald Jørgensen Lokaladministrationen i Danmark efter 1860 (1987). En guldgrube til tidens historie er de amtshistoriske årbøger, hvis varierede indhold på en måde udgør sokkelen på den danske historieskrivning. En bred og righoldig indfaldsvinkel til tidalderens tankegang findes ligeledes i Inge Adriansen Nationale symboler i Det Danske Rige 1830-2000, 1-2 (2003).