To karakteristiske øksetyper blev brugt til skovrydningen i den tidlige bondestenalder: her den spidsnakkede økse. Økserne er rekonstrueret efter fund fra henholdsvis Christiansholms Mose og Sigerslev Mose på Sjælland.

.

To karakteristiske øksetyper blev brugt til skovrydningen i den tidlige bondestenalder: her den tyndnakkede økse. Økserne er rekonstrueret efter fund fra henholdsvis Christiansholms Mose og Sigerslev Mose på Sjælland.

.

I det nye erhverv lå en række muligheder for vækst, som med tiden udnyttedes i stigende omfang. At det i begyndelsen gik langsomt, skyldes nok, at mennesket næppe nogen sinde frivilligt har givet sig i kast med naturen. Kun når det var tvingende nødvendigt, tog det kampen op, og man fortsatte med at udnytte naturen så økonomisk som muligt, dvs. med den mindst mulige arbejdsindsats.

Det er denne grundlæggende holdning, der i dag præger udviklingen af primitive landbrug i Den Tredje Verden. I Afrika har man i nutiden f.eks. kunnet se hvorledes landbruget i de tropiske områder går igennem en række stadier, der rækker fra lidet arbejdskrævende til mere arbejdskrævende systemer.

Den oprindelige form for landbrug vil normalt være et svedjebrug, dvs. at man begynder med at afsvide eller brænde de træer eller buske, som vokser på det stykke jord, man vil dyrke. Det er en form, som gør, at man ikke dyrker jorden i ret mange år. Markerne opgives, når jorden er ved at være udpint, og ukrudtet breder sig. Så begynder man på et nyt sted, hvor der er ubenyttet jord.

Svedjebruget er en ikke særlig arbejdskrævende landbrugsform. Men den kræver, at man har megen plads til sin rådighed. Da kan man frembringe føde med en mindre arbejdsindsats, end hvis man dyrker de samme marker år efter år. Svedjebruget betyder derfor, at der oftest lever ret få mennesker på hver boplads, eller, hvis bopladserne er større, at der er stor afstand imellem dem. Ofte lever de enkelte familier helt isolerede, og når de har ryddet så meget skov omkring sig, at man kan se naboens hus, flytter de længere ind i skoven.

Har familien imidlertid ikke så meget jord til sin rådighed, bliver den tvunget til hyppigere og hyppigere at vende tilbage til de samme marker. Brakperioden, den tid, hvor jorden ligger ubenyttet hen og genvinder sin frugtbarhed, bliver kortere og kortere. Man må da tage gødskning i brug og anvende mere effektive arbejdsredskaber, f.eks. plove.

På den måde passerer landbruget igennem en række udviklingsstadier, hvor man for hver gang når en højere udnyttelsesgrad, der indebærer et højere udbytte pr. arealenhed. Men samtidig betyder ændringerne, at arbejdsindsatsen må forøges så meget, at udbyttet pr. anvendt arbejdstime formindskes. Derfor søger man i primitive landbrug altid den lavest mulige udnyttelsesgrad for at holde arbejdsbyrden nede.

Ja, man kan opleve, at samfundene søger tilbage til mere primitive landbrugsformer, hvis f.eks. et fald i befolkningsmængden tillader det. I det lange perspektiv går udviklingen imidlertid altid i retning af stadig mere intensive dyrkningsformer. I nutidens Afrika vil forklaringen næsten altid være et stadigt voksende befolkningstal.

Kendskabet til udviklingen af primitive landbrug har således afsløret nogle forhold, som også må anses for at have gyldighed for oldtidens landbrug i Danmark. For det første vil en befolkning, der overhovedet har et valg, vælge den løsning, som sikrer det nødvendige udbytte med den mindst mulige arbejdsindsats. For det andet medfører enhver intensivering af landbruget et lavere udkomme pr. investeret arbejdstime. For det tredje vil man kun gå over til mere arbejdskrævende landbrugssystemer, hvis der er åbenlyse fordele forbundet hermed – eller man ikke har noget andet valg. Og for det fjerde: befolkningstilvæksten er i dag nok den mest nærliggende grund til, at nye landbrugsformer indføres. Den samme grund kan også oldtidsbefolkningen have haft. Dog kunne også dengang, ligesom i nutiden, andre årsager – politiske eller sociale – komme på tale.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Udviklingen og nødvendigheden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig