Den største samlede oversigt over de nyeste forsknings-resultater fra skandinavisk bebyggelsesarkæologi findes i Land and Settlement, red. af C. Fabech & J. Ringtved (Århus 1999), bl.a. artikler om Bellingegård og om stednavnene. Per Ethelberg, Nis Hardt, Bjørn Poulsen & Anne Birgitte Sørensen: Det Sønderjyske Landbrugs Historie, Jernalder, Vikingetid og Middelalder, red.: Lennart Madsen & Orla Madsen (Haderslev 2001) er en ajourført gennemgang af den sønderjyske bebyggelsesarkæologi. For en samlet oversigt over danske udgravninger henvises til Arkæologiske Udgravninger i Danmark, der indtil 2002 årligt blev udgivet af Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat (København). Tissøudgravningen er publiceret af Lars Jøgensen i Tim Pesteli & Katharina Ulmschneider (red.): The Archaeology of Inland Markets, Fairs and «Productive Sites» c. 650-850 (Windgather Press, 2000). Centralpladsbegrebet er senest drøftet i bogen Centrala Platser, Centrala Frågor, red. af L. Larsson & B. Hårdh (Lund 1998). I Livet i Hallen (Uppsala 1997) og The Idea of the Good (Uppsala 1998) har F. Herschend udviklet hallen som et selvstændigt begreb i yngre jernalder. Sammenhængen mellem jernalderens storgårde, vikingetidens „kongehaller” og middelalderens godsstruktur og magtcentre er påpeget af Lars Jørgensen i Fortid og Nutid nr.2, 1995. Sebbersund er publiceret i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1992, Stentinget i Skalk 1992:4. I øvrigt findes en oversigt over central- og handelspladser samt over bebyggelse og huse i Da klinger i muld – red. af Steen Hvass og Birger Storgaard (1993). Om indhegning og tofter, se Annette Hoff: Lov og Landskab. Landskabslovenes bidrag til forståelse af landbrugs- og landskabsudviklingen i Danmark ca. 900-1250 (Århus 1997). Sorte Muld og en oversigt over guldblikfigurer er senest publiceret af Margrethe Watt i Fynden i Centrum, Uppåkrastudier 2, red. af Birgitta Hårdh (Lund 1999), mens Ulla Mannering har undersøgt guldgubbernes forskellige dragttyper i Skalk 1999:4. Limfjordsområdet behandles specielt i Limfjordsprojektet Rapport nr.8: I–II – Variation og enhed omkring Limfjorden (Århus 1998). Dankirke er publiceret af Henrik Jarl Hansen i Kuml

1988-89, og relationen til Ribe er udviklet af Stig Jensen i Høv-dingesamfund og Kongemagt, red. af R Mortensen & Birgit Rasmussen (Århus 1991). Om Helgö kan der læses i Excavations at Helgö I-VIII (Stockholm 1961-82); om Glas och Handel i Sen-romersk Tid och Folkvandringstid (Uppsala 1984) af Ulf Näsman. Om Dorestad, Ipswich, Birka, Hedeby og andre af de nye handelspladser langs Østersø- og Nordsøkysten kan der læses i de ovenfor nævnte bøger af Richard Hodges.

Om Kyndbygravene kan der læses i Acta Archaeologica 26 1956 og i Nationalmuseets Arbejdsmark 1955, om Sutton Hoo i Rupert Bruce-Mitford The Sutton Hoo Ship Burial – a handbook (British Museum, revideret udgave 1979), om de svenske bådgrave fra Vendel og Valsgårde, deres baggrund og kulturforbindelserne til Sutton Hoo i Vendel Period, redigeret af J. P. Lamm & H.-Å. Nordstrom (The Museum of National Antiquities, Stockholm, Studies 2 1983) samt i en populær oversigt med de samme artikler, Vendeltid, redigeret af Ann Sandwall (Statens Historiska Museum, Stockholm 1980). Oversigt over frankerne: The Kingdom of the Franks (London 1971) af Peter Lasko. Flere bornholmske gravfelter er publiceret af Lars Jørgensen: Bækkegård og Glasergård (1990), og Lars Jørgensen & Anne Norgård Jørgensen: Nørre Sandegård Vest (1997). Anne Nørgård Jørgensen har bearbejdet de nordiske våbengrave i Waffen und Grüber (København 1999). Karen Høilund Nielsen har i flere arbejder behandlet dyreornamentikken, senest i Acta Archaeologica 69, 1998 og i Menneskelivets mangfoldighed, red. af Ole Høiris m.fl. (Moesgård 1999). Dyreornamentikken er ligeledes behandlet af Lotte Hedeager i Festskrift til Bjørn Myhre: Et Hus med mange Rom, red. af I. Fuglestvedt m.fl., AmS-rapport 11 (Arkeologisk Museum, Stavanger 1999) samt i Rituals of Power, F.Theuws & J. Nelson (red.) (Leiden 2000), hvor dyreornamentikken kædes sammen med det fælleseuropæiske mytestof.

En oversigt over de forhistoriske fund fra Lejre og over den sagnhistorie, der knytter sig til stedet, er skrevet i Skalk 1958:2 af Harald Andersen. Gravene fra Lejre er publiceret af Steen W. Andersen i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1993. En samlet publikation, herunder af den store halbygning, findes i Tom Christensen: Lejre-syn og sagn (Roskilde Museum 1991). I Skalk 1985:2 har H. Hellmuth Andersen beskrevet de ældste historisk kendte konger og tegnet et rids af den politiske situation i Danmark frem til ca. 1000 e.Kr. Olaf Olsen har i sin bog Da Danmark blev til (1999) givet sit bud på landets samling i vikingetiden.

Sagn- og sagahistoriens sandhedsværdi er diskuteret af blandt andre Preben Meulengracht-Sørensen i en række arbejder, bl.a. i P. Mortensen & B. Rasmussen (red.): Høvdinge-samfund og Kongemagt (Århus 1991) samt i Fortælling og Ære (Århus 1993). I 1977 gav Inge Skovgaard-Petersen en oversigt over den danske sagnhistorie i Danmarkshistorie, bind 1,Tiden indtil 1340 (Gyldendal). En diskussion af det fælleseuropæiske myte- og sagnstof findes bl.a. hos Lotte Hedeager: Skygger af en anden virkelighed. Oldnordiske myter (1997).

Citeret litteratur:

Cæsar: Julius Cæsar: Gallerkrigen. På dansk ved Bo Grønbech (Borgens Forlag, Kobenhavn, 1. udg. 1967). Augustus: „Monumentum Ancyranum”er oversat i Rudi Thomsens kildesamling Det augustæiske principal (Gyldendal 1963). Plinius: Plinius den Ældre: Historia naturalis/Natural History (Loeb Classical Library). Tacitus: P. Cornelius Tacitus: Germania I–II, oversat og kommenteret af Niels W. Bruun & Allan A. Lund (Wormianum, Århus 1974). Bjovulf: Sangen om Bjovulf. I dansk gengivelse ved Andreas Haarder (Gad, København 1984). Jordanes: Jordanes: Getica; om goternas ursprung och bedrifter. Översatt av Andreas Nordin med paralleltext på latin (Atlantis, Stockholm 1997).

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Yngre germansk jernalder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig