Det egentlige Danmarks størrelse

Under Lien ved Jammerbugten. Her ligger de gamle kystlinier på grund af landhævningen flere kilometer inde i landet.

.

Kystskrænter ved Helnæs på Sydfyn. Her nedbrydes kysten stadigvæk på grund af landsænkningen.

.

Forskellige steder i landet har indvinding af jord, kystsikring og udtørring af fjorde og søer især siden midten af det 19. århundrede påvirket landets udstrækning. Her ses de vigtigste steder for landvinding i de seneste århundreder.

.

Kystlinieforløbet omkring det nuværende Danmark har i tidens løb forskudt sig frem og tilbage flere gange, og de områder, der har været beboet efter istiden, er derfor ikke alene de ca. 43.000 kvadratkilometer, som landet i dag omfatter.

De vigtigste årsager til disse ændringer har været, at den europæiske landmasse har bevæget sig, at vandmængden i de omkringliggende have har svinget, at havene har nedbrudt kysterne og aflejret det nedbrudte materiale andetsteds, og i de seneste århundreder, at den danske befolkning ved kystbeskyttelse, bygning af dæmninger og udtørring af fjorde og søer har udvidet landområdet.

Havets nedbryden af kysterne kan ses mange steder, hvor stejle klinter uden beplantning er et klart vidnesbyrd om, at der hvert år forsvinder jordmasser ud i havet. Den største forandring er sket langs Jyllands vestkyst, hvor kysten mange steder tidligere har ligget et godt stykke længere mod vest end nu. Et eksempel på denne udvikling har man ved Limfjordens udmunding i Nordsøen. Sognet Agger nord for Limfjorden gik tidligere meget længere ud, og flere bebyggede områder i sognet er forsvundet i bølgerne.

Menneskenes mulighed for at påvirke naturens omformning af kystlandskaberne har tidligst vist sig i marsklandskaberne, hvor man ved at anlægge grøfter kunne tvinge havet til at aflejre finkornet materiale og ved at bygge diger kunne sikre lavtliggende områder mod oversvømmelser og derved gøre marsken til frugtbare landbrugsarealer.

Inden for det nuværende danske område kendes de tidligste eksempler på denne landvinding ved Sønderjyllands vestkyst, hvor allerede Saxo omtaler, at der ligger diger langs hele kysten. Det var dog kun diger, der kunne holde havet borte om sommeren, og bebyggelsen lå derfor på høje, „værfter”, der ragede op over vandet ved højvande hele året rundt.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Det egentlige Danmarks størrelse.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig