Industrien - Danmark i tal

Den danske sukkerproduktion 1915-2002 målt i 1000 tons.

.

Den danske produktion af pilsner- og lagerøl 1915-2002, målt i mio. hl.

.

Den danske produktion at cigaretter 1915-2002, målt i mio. stk.

.

Den danske cementproduktion 1915-2002, målt i 1000 tons.

.

Beskæftigede personer i industrien 2002 i procent af indbyggertallet i de danske amter.

.

Den industrielle udvikling i Danmark begyndte relativt sent sammenlignet med forholdene i England og dele af Vesteuropa. Regeringen prøvede allerede i 1600- og 1700-tallet at oprette såkaldte manufakturer, dvs. store virksomheder, hvor mange arbejdere var beskæftigede med f.eks. tekstilproduktion, men disse manufakturer lignede ikke en moderne fabrik, idet brugen af maskiner var meget begrænset. Der var snarere tale om, at mange håndværkere arbejdede side om side under samme tag. De fleste af manufakturerne var afhængige af statstilskud, og da disse faldt bort efter 1814, ophørte også manufakturerne.

En mere moderne form for industrivirksomheder skyder først frem i større tal i anden halvdel af 1800-tallet.

Omkring 1870 fandtes stordrift på enkelte tobaksfabrikker, hvor maskinkraft dog endnu ikke spillede nogen større rolle, på de første klædefabrikker og bomuldsvæverier, der anvendte vandhjul eller dampmaskiner til at drive vævene, på nogle bogtrykkerier og teglværker, samt på nogle jernstøberier. De sidstnævnte anvendte også dampmaskiner.

Udviklingen i de seneste 130 år inden for en række industrier kan ses af tabellen.

Mens det under den tidlige industrialisering var tekstil- og beklædningsindustrien, der beskæftigede flest mennesker, har det siden mellemkrigstiden været jern- og metalindustrien, der har været den vigtigste industrigren i Danmark. Det ses også af tabellen, at selv om det gennemsnitlige antal arbejdere pr. virksomhed er steget noget i løbet af 1900-tallet, er der fortsat mange relativt små virksomheder.

Industriens beskæftigelse voksede frem til 1965, men er derefter gået noget tilbage. Alligevel er produktionen fortsat med at stige på grund af investeringer i mere effektive maskiner, således at den samlede industriproduktion i 1988 er omkring 180 gange så stor som i 1870 og omkring ni gange så stor som i 1930.

Væksten i produktionen har været meget forskellig fra vareområde til vareområde. I figurerne er vist nogle udviklingslinier for enkeltprodukter siden 1915.

Nærings- og nydelsesmiddelindustrien har i hele 1900-tallet været blandt de betydningsfulde brancher. En stor del af produktionen har bestået af forædling af landbrugets produkter på mejerier, slagterier, sukkerfabrikker og bryggerier. Svingningerne i branchens produktionsomfang har derfor i vid udstrækning fulgt afsætningsmulighederne i ind- og udland for landbrugsvarer.

I tekstil- og beklædningsindustrien var det endnu i mellemkrigstiden klædefabrikker og bomuldsvæverier, der var de dominerende, selv om de gennemgående opnåede dårlige økonomiske resultater, men i slutningen af 1920'rne begyndte trikotageproduktionen at blive mere mekaniseret og fik stigende betydning. Denne fremgang fortsatte i 1930'erne.

Efter 2. verdenskrig har både tekstil- og beklædningsindustrien været udsat for stigende udenlandsk konkurrence og har måttet omstille fra traditionelle råvarer som uld og bomuld til nye syntetiske stoffer, f.eks, nylon. For de gamle klædefabrikker og flere bomuldsvæverier lykkedes denne omstilling ikke, og mange virksomheder, der havde været førende, siden industrien kom til Danmark 100 år tidligere, måtte give op. De dele af tekstilindustrien, der har klaret sig bedst i den hårdere internationale konkurrence, har været fremstilling af syntetiske fibre og gulvtæpper samt dele af trikotageindustrien.

Den danske industri 1872-1987
Antal virksomheder 1872 1897 1914 1935 1958 1972 1989
Næringsmiddelindustri 122 655 552 937 937 934 716
Drikkevareindustri 66 172 97 71 82 79 39
Tobaksindustri 102 166 126 65 32 20 13
Tekstilindustri m.m. 293 1636 1030 1507 1171 1057 658
Træ- og møbelindustri 48 485 562 665 762 777 766
Papir- og grafisk industri 113 342 447 528 639 767 910
Kemisk industri 61 97 95 178 508 617 682
Sten-, ler- og glasindustri 401 581 549 621 618 665 402
Jern- og metalindustri 266 754 934 1437 1455 1984 2724
Anden industri 42 81 84 41 200 170 139
I alt 1514 4969 4476 6050 6404 7070 7049
Antal arbejdere (1000 personer) 1872 1897 1914 1935 1958 1972 1989
Næringsmiddelindustri 2,1 8,4 12,4 22,3 34,2 49,7 50,5
Drikkevareindustri 1,0 3,7 4,5 4,8 7,3 9,8 5,4
Tobaksindustri 3,8 6,5 7,9 7,5 7,4 4,0 1/4
Tekstilindustri m.m. 10,3 28,3 34,2 51,5 43,1 37,0 19,1
Træ- og møbelindustri 0,8 5,8 8,5 10,3 16,9 20,2 20,4
Papir- og grafisk industri 2,5 6,2 9,8 12,6 21,3 26,0 21,9
Kemisk industri 1,5 2,1 2,8 6,1 16,5 22,6 22,8
Sten-, ler- og glasindustri 7,0 13,2 15,4 17,5 17,5 22,9 12,4
Jern- og metalindustri 7,4 21,3 36,6 56,8 94,9 118,2 111,0
Anden industri 0,6 1,2 1,6 0,8 4,5 4,8 4,5
I alt 36,9 96,7 133,6 190,3 263,7 315,2 269,4
Gennemsnitligt antal arbejdere pr. industrivirksomhed 1872 1897 1914 1935 1958 1972 1989
Næringsmiddelindustri 17 13 22 24 37 53 70,6
Drikkevareindustri 15 22 46 67 89 124 138,9
Tobaksindustri 37 39 63 116 230 199 109,9
Tekstilindustri m.m. 35 17 33 34 37 35 29,0
Træ- og møbelindustri 16 12 15 16 22 26 26,6
Papir- og grafisk industri 23 18 22 24 33 34 24,1
Kemisk industri 24 22 29 35 32 37 33,4
Sten-, ler- og glasindustri 17 23 28 28 28 34 30,9
Jern- og metalindustri 28 28 39 40 65 60 40,7
Anden industri 15 14 19 20 23 28 32,3
I alt 24 19 30 31 41 45 38,2

Inden for jern- og metalindustrien har en række store enkeltvirksomheder sat deres præg på udviklingen, og deres varer har fundet afsætning både i Danmark og på eksportmarkederne.

En særlig rolle i den danske industrialisering har skibsværfterne indtaget. I løbet af mellemkrigstiden fik de en stærk international position takket være B&W's pionerindsats inden for dieselmotorteknikken og ved specialisering i bl.a. tankbåds- og passagerbådsbyggeri. Fra slutningen af 1950'erne har der været behov for en tilpasning til byggeri af meget store skibe, som kun B&W og især det i 1959 indviede Lindøværft ved Odense Fjord har kunnet følge med i. Fra sidste halvdel af 1970'erne er ekspansionen i skibsbyggeriet imidlertid ophørt. Energibesparelser har mindsket behovet for transport af olie, og store statstilskud til udenlandske værfter har gjort det svært for de danske at konkurrere. Siden 1980'erne er de fleste skibsværfter blevet nedlagt, og byggeriet på de overlevende er blevet kraftigt reduceret.

Industrialiseringen i Danmark skete i begyndelsen næsten kun i København og de større provinsbyer. Hvor fabrikker fandtes andre steder, skyldtes det, at de skulle bruge åernes vandkraft, eller at de var afhængige af lokale forekomster af råstoffer. Efter 2. verdenskrig har industrialiseringen gradvist bredt sig til andre dele af landet, og flere af de hurtigst voksende virksomheder har ligget i rene landdistrikter. På amtsbasis er de gamle industriområder efterhånden gået over til at blive servicefag, og, som det fremgår af kortet ovenfor, er det nu i nogle af rigets udkanter, at der er flest beskæftigede i industrien i forhold til indbyggerantallet.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Industrien.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig