Fordeles krigs- og fredsperioder på de enkelte århundreder, fås det i figuren ovenfor viste resultat. Siden omkring 1500 har krigsårene være en stadigt aftagende del af de samlede perioder.

.

For ældre tiders vedkommende kan det være vanskeligt at afgøre, hvornår Danmark har haft fredsperioder. Dels kan det tænkes, at mindre krige ikke har efterladt sig spor i kilderne, dels er grænserne mellem egentlige krige på den ene side og røvertogter og grænseskærmydsler på den anden meget flydende.

Den efterfølgende oversigt over krigs- og fredsperioder fra år 1100 og frem til nutiden er derfor noget usikker m.h.t. de tidligste århundreder. I listen er ikke medtaget oprør mod det danske styre i områder uden for det egentlige Danmark og heller ikke krige i de danske kolonier uden for Europa.

Organisationen af det tidligste danske militærvæsen bestod i, at de lokale høvdinge havde en flok af yngre og våbenføre mænd omkring sig, kaldet deres hird, og en sådan livvagt havde også de første danske konger. Hirden kunne beskytte kongens person mod pludselige overfald og ledsage ham på hans rejser rundt i riget.

Danmark kunne imidlertid også forsvares ved, at våbenføre mænd kunne udskrives. Det skete for flådens vedkommende gennem den såkaldte ledingsordning. Systemet byggede på en opdeling af landet i skipæn. Hvert skipæn skulle udruste et skib, og skipænet var inddelt i mindre områder, der hver skulle stille en mand til bemanding af skibet. Der kunne på den måde mobiliseres en betydelig styrke.

Fra 1100-tallet betød ændringer i krigsteknikken, at rytteriet blev den mest effektive våbenart til lands. Ved siden af rytterhæren kunne der dog stadig udskrives borgere og bønder som fodfolk.

De danske hære, som deltog i middelalderens krige, var i de fleste tilfælde ikke ret store, ofte på 5-10.000 mand, og tabene i slag som oftest relativt begrænsede. Også civilbefolkningens tab var forholdsvis små, men plyndring af et overvundet område var normalt, og tidligt i middelalderen blev fanger solgt som slaver.

I 1500-tallet blev adelshærene suppleret med lejehære af professionelle soldater (landsknægte), der kæmpede til fods i sluttede enheder med lanser som det vigtigste våben. I begyndelsen hyredes soldaterne, der ofte kom fra udlandet, til hvert enkelt felttog, men i 1600-tallet, hvor adelshærene hørte op med at have større betydning, kom forsvaret til lands til at bestå af en stående hvervet hær ved siden af en national udskrevet hær, bl.a. som følge af en udbygning af landet med fæstninger, der krævede bemanding, men efterhånden også som et synligt udtryk for den stærkere statsmagt. Disse århundreders hvervede soldater fik et meget dårligt ry på grund af deres vildskab i kamp og deres barbariske plyndringer og mishandlinger af civilbefolkningen i erobrede områder. Samtidig førte den dårlige hygiejne under krigene til omfattende epidemier i militærlejrene, som bredte sig til den omkringboende befolkning. Det er i disse århundreder, at de største danske tab af menneskeliv som følge at krigshandlinger fandt sted. Det blodigste slag i nyere tid var i Den skånske Krig – slaget ved Lund 1676 – hvor omkring 8000 soldater i den danske og svenske hær blev dræbt, og den største befolkningskatastrofe fulgte i hælene på de hære, der besatte Danmark i 1650'erne. Folketabet på grund af epidemier har da været flere hundrede tusinde mennesker. I disse århundreders krige nåede de danske hærstyrker normalt op på 20-30.000 mand.

Kombinationen af en professionel og en udskreven hær fortsatte frem til 1814, men det udenlandske islæt blandt de hvervede soldater aftog gradvist, og de lange fredsperioder i 1700-tallet betød, at soldaterne, hvoraf de fleste var indkvarteret privat, ikke længere i så høj grad føltes som et fremmedelement i samfundet; en del fik tilladelse til at ernære sig som håndværkere.

Efter 1814 har hæren været national med værnepligtige som det væsentligste kontingent. Der har kun været få krigsår, og selv om de indsatte hære har været større end i tidligere århundreder – ca. 40.000 mand i de slesvigske krige – har såvel de militære som de civile tab været små.

En permanent flåde blev opbygget i 1500-tallet, men var i begyndelsen af begrænset størrelse – i 1596 således på 22 skibe med tilsammen 588 kanoner. De fleste skibe var relativt små. Flåden fik sin største betydning i 1600- og 1700-tallet. Styrken var i 1650 på 40 skibe med godt 1000 kanoner og en besætning på 4-5000 mand, og i 1709 på 97 skibe med over 3000 kanoner og 20.000 mand. Den sidstnævnte styrke fastholdtes gennem 1700-tallet. Frem til 1720 var flådens vigtigste opgave at sikre de danske farvande under krigene mod Sverige. I de efterfølgende fredsår kom beskyttelsen af handelsflåden i fremmede farvande til at spille en stor rolle, og dertil var det normalt kun nødvendigt at udruste en mindre del af flåden.

Efter englændernes erobring af så godt som hele flåden i 1807 fik flåden igen hovedsagelig opgaver i hjemlige farvande. Gennem 1800- og 1900-tallet har antallet af skibe været ret ringe, men de er til stadighed blevet fornyet i takt med den militærteknologiske udvikling.

Oversigt over krigs- og fredsperioder fra år 1100 og frem til nutiden.
1000-1016 Vikingetog mod England, der erobres 1013 og generobres af Knud den Store 1016.
1000-1016 Krige om herredømmet over Norge, der afsluttes med, at Olav den Hellige kåres til norsk konge.
1022 Togt mod venderne ved Wislas og Niemens mundinger.
1026 Krig med Sverige og Norge, der bliver slået ved Helgeå i Skåne.
1028-1030 Erobring af Norge.
1042 Magnus den Gode af Norge erobrer Danmark.
1043 En vendisk hær, der er trængt ind i Slesvig, besejres på Lyrskov Hede.
1043-1047 Borgerkrig mellem Magnus den Gode og Sven Estridsen.
1048-1050 Kong Harald Hårderåde af Norge foretager plyndringstogter ved de danske kyster.
1060-1064 Nye norske plyndringstogter, der afsluttes med en fredsaftale efter et møde ved Götaelven. Freden afsluttede mange års stridigheder mellem de to lande.
1069-1070 Dansk vikingetogt mod England, der ender med, at den engelske konge, Vilhelm Erobreren, betaler en større pengesum til vikingerne for at få dem til at vende hjem.
1075 Det sidste danske vikingetogt mod England. York plyndres, men flåden sejler hjem efter kort tid.
1078 Borgerkrig mellem Harald Hen og hans brødre.
1086 Oprør mod Knud den Hellige, der bliver dræbt i Sankt Albani Kirke i Odense.
1095 Togt mod venderne, der fører til Rugens erobring.
1113 Dansk angreb mod venderne ender i stort nederlag.
1115 Knud Lavard besejrer venderne langs Danmarks sydgrænse.
1127 Dansk flådetogt mød venderne i Pommern.
1131-1134 Borgerkrig mellem Erik Emune og kong Niels efter drabet på Knud Lavard. Den tyske konge Lothar støtter Erik Emune ved at lade en hær rykke frem mod den danske sydgrænse. Efter slaget ved Fodevig i Skåne bliver Erik Emune konge.
1136 Dansk angreb mod venderne på Rugen.
1137 Dansk indblanding i norsk borgerkrig ender med nederlag.
1140-1143 Borgerkrig mellem Oluf 2. og Erik Lam.
1146-1152 Borgerkrig mellem Svend 3. Grathe og Knud 3.
1147 Dansk angreb på obodritterne i Mecklenburg ender med nederlag.
1153 Dansk angreb på Sverige.
1154-1157 Borgerkrig mellem Svend 3. Grathe og Knud 3. I 1156 går en saksisk hær ind i det sydlige Danmark for at støtte Svend 3. Grathe.
1159-1182 Omkring 20 flådetogter mod venderne. Wolgast erobres 1162, Rugen 1169.
1180-1182 Oprør i Skåne mod ærkebiskop Absalon.
1184-1185 Krig med venderne ender med erobringen af Mecklenburg og Pommern.
1192 Krig mod grev Adolf af Holsten.
1197 Dansk angreb på Estland.
1197-1198 Kampe i Pommern mod markgreven af Brandenburg.
1199-1203 Krig med fyrster i Nordtyskland fører til Holstens erobring.
1206 Dansk korstog mod øen Øsel i Estland.
1215 Grænsekampe i Holsten mod den tyske kejser Otto 4.
1219 Estland erobres efter slaget ved Lyndanis.
1222 Oprør i Estland.
1224-1227 Efter Valdemar Sejrs bortførelse på Lyø gør de nordtyske fyrster oprør og sejrer i slag ved Mölln i 1225 og ved Bornhöved 1227. De nordtyske besiddelser går derefter tabt.
1242-1243 Borgerkrig mellem Erik Plovpenning og Abel.
1246-1247 Nye stridigheder mellem Erik Plovpenning og Abel. Lybsk flåde hærger de danske kyster.
1249 En flåde fra Lübeck erobrer København. 1249: Bondeoprør i Skåne mod Erik Plovpenning på grund af skattepålæg.
1250 Nye stridigheder mellem Erik Plovpenning og Abel ender med mordet på kongen.
1252 Kong Abel bliver dræbt på et togt mod friserne i Ditmarsken.
1252-1263 Både indre og ydre uro. Der er flere bondeoprør og en magtkamp mellem kongen og ærkebiskop Jakob Erlandsen. Mod nord truer norske og svenske hære grænserne, og der er stadige stridigheder med greverne i Holsten.
1276-1277 Dansk hær trænger ind i Sverige for at få betalt en lejesum for et dansk hjælpekorps.
1285 Hertug Valdemar i Sønderjylland gør oprør, men oprøret nedkæmpes af en kongelig hær.
1285-1295 Krig med Norge, der støtter de dømte for mordet på Erik Klipping. Den norske flåde plyndrer de danske kyster.
1288-1306 Stridigheder mellem Erik Menved og de dømte for mordet på Erik Klipping.
1289-1295 Nye kampe med hertug Valdemar i Sønderjylland.
1306-1308 På ny plyndrer en norsk flåde danske kyster.
1306-1309 Dansk indblanding i svensk tronstrid. Danske hære trænger flere gange højt op i Sverige.
1311-1317 Danmark og flere nordtyske fyrster indgår forbund mod hansestæderne, som belejres. 1312: Bondeoprør på Sjælland mod høje skatter. 1313: Oprør mod Erik Menved i Jylland på grund af krigsskatterne.
1318 Dansk hjælpehær sendt til Sverige på grund af de fortsatte tronstridigheder.
1326 Oprør mod Christoffer 2., der fordrives med hjælp fra Holsten.
1328 Bondeoprør på Sjælland mod skatteudskrivning.
1329 Oprør blandt jyske herremænd og sjællandske bønder slås ned af tyske hære.
1331 Christoffer 2. lider nederlag til grev Gert af Holsten.
1332 Bondeoprør i Skåne, der overtages af den svenske konge.
1333-1334 Junker Ottos rejsning mod grev Gert.
1340 Jysk adelsoprør mod grev Gert.
1343 Oprør på Sjælland mod grev Johan.
1344 Felttog mod de frisiske bønder i Ditmarsken, som har nægtet at betale skat.
1345-1348 Kampe på Øerne for at fordrive de holstenske tropper.
1349 Valdemar Atterdag sender hær til Brandenburg for at hjælpe markgreven med at nedkæmpe et oprør.
1351-1353 Jyske adelsmænd, der støttes af holstenerne, gør oprør mod Valdemar Atterdag. 1352: Valdemar Atterdag erobrer Langeland.
1354 Nyt militærtogt mod friserne for at inddrive skatter.
1357-1360 Nye kampe mellem Valdemar Atterdag på den ene side og jyske adelsmænd, holstenere og mecklenburgere på den anden.
1360-1361 Skåne, Blekinge, det sydlige Halland og Gotland erobres.
1362-1365 Kampe med hansestæderne.
1366-1385 Langvarige stridigheder med Sverige i forbindelse med tronstridigheder i dette land.
1367-1373 Hansestæderne og de nordtyske fyrster angriber Danmark og får tilslutning fra den jyske adel. En stor del af landet bliver besat. Der sluttes særfred med hansestæderne 1370, hvorefter de øvrige fjender fordrives.
1376 Kortvarig krig med Mecklenburg.
1389 Dansk-norsk hær besejrer tysk lejehær ved Falköping i Sverige og sikrer dronning Margrete magten i Norden.
1391-1394 Stockholm belejres af dronning Margretes hær.
1403 Den tyske Ridderorden besætter Gotland.
1409-1413 Kampe i Sønderjylland med de holstenske grever.
1416-1424 Nye kampe med holstenerne om magten over Sønderjylland.
1426-1432 Krigen med holstenerne bryder atter ud. Holstenerne får støtte af hansestæderne indtil 1430.
1434-1438 Oprør i Sverige mod Erik af Pommern. 1438: Bondeoprør mod Erik af Pommern.
1438-1441 Danmark støtter hansestæderne i krig mod Nederlandene. 1441: Nørrejysk bondeoprør.
1457 Danske styrker forjager Karl Knutsson fra Sverige.
1463 Oprør i Sverige mod det danske styre.
1467 Thottslægtens oprør i Skåne og Christian l.s afsættelse som svensk konge.
1467-1490 Langvarig krig med England om engelsk indblanding i islandske forhold.
1471-1472 Kampe om magten i Sverige. 1472: Bondeoprør i Slesvig.
1487 Dansk flåde får udleveret Gotland.
1497 Kong Hans erobrer Sverige.
1500 En dansk-holstensk hær bliver slået i Ditmarsken.
1501-1512 Oprør mod kong Hans i Sverige.
1510-1512 Krig med Lübeck på grund af danske overgreb mod hansestædernes skibe.
1517-1520 Christian 2. erobrer Sverige.
1521-1523 Gustav Vasa gør oprør mod Christian 2. i Sverige. 1522: Lübeck slutter forbund med Sverige mod Danmark.
1523-1524 Jysk adelsoprør mod Christian 2. Oprørerne får støtte fra hertug Frederik af Holsten.
1525 Skånsk bondeoprør.
1534-1536 Grevens Fejde mellem en koalition bestående af tilhængere af Christian 2., sjællandske og skånske adelige samt Lübeck og Mecklenburg på den ene side og den jyske adel, Christian 3., og Sverige på den anden.
1542-1544 I medfør af en dansk-fransk forbundstraktat deltager Danmark med et hjælpekorps i Frankrigs krig mod den tysk-romerske kejser og Nederlandene.
1563-1570 Den nordiske Syvårskrig mod Sverige. Ved fredsslutningen opgiver begge parter alle fordringer på hinanden, og alle erobringer tilbagegives.
1611-1613 Kalmarkrigen mod Sverige. Ved freden i Knærød frafalder Sverige alle højhedskrav i Lapmarken og betaler en krigsskadeserstatning.
1625-1629 Kejserkrigen mod de katolske magter i Tyskland. Efter det danske nederlag ved Lutter am Barenberg 1626 bliver Jylland besat, og Christian 4. tvinges til en fred i Lübeck, der indebærer, at Danmark må love ikke at blande sig i Tysklands interne forhold.
1643-1645 Torstenssonkrigen mod Sverige, der besætter provinserne øst for Øresund og Jylland, og desuden med støtte fra Nederlandene har herredømmet til søs. Ved freden i Brømsebro afstås Härjedalen, Jämtland, Gotland og Øsel. Desuden får Sverige ret til Halland i 30 år.
1657-1660 Karl Gustav-krigene. Efter at være gået over isen fra Jylland til Øerne tvinges Danmark ved freden i Roskilde 1658 til at afstå Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm. Da krigen begynder igen, lider Karl Gustav nederlag ved København og Nyborg, men ved fredsslutningen i København genvindes de østlige provinser ikke.
1666-1667 :På grund af et forbund med Nederlandene kommer Danmark i krig med England, men bliver ikke direkte involveret i krigshandlingerne.
1675-1679 Danmark forsøger at genvinde de østlige provinser i Den Skånske Krig mod Sverige. Fra 1676 deltager Frankrig som Sveriges allierede. Ved freden i Fontainebleau fastlægges grænserne takket være Frankrigs indflydelse dog uændret.
1686 Christian 5. belejrer Hamburg, men de nordtyske stater støtter byen, og belejringen må opgives.
1700 En dansk hær angriber gottorpske styrker, men må trække sig tilbage, da svenske og lüneburgske tropper kommer hertugen til hjælp. En kombineret svensk-engelsk nederlandsk flåde gør det muligt at landsætte en svensk hær på Sjælland, og ved freden i Traventhal må Danmark trække sig ud af krigen.
1709-1720 Danmark erklærer Sverige krig og bliver derved deltager i Den Store Nordiske Krig. Ved freden på Frederiksborg må Sverige betale en skadeserstatning og godkende Danmarks indlemmelse af de gottorpske dele af Slesvig.
1762 Den russiske zar Peter 3. erklærer Danmark krig, men styrtes, inden det kommer til åbne krigshandlinger.
1788 På grund af en traktat med Rusland erklærer Danmark krig mod Sverige, men trækker sig hurtigt ud af krigen efter pres fra England og Preussen.
1801 Den engelske flåde angriber København. Efter Slaget på Reden må Danmark træde ud af neutralitetsforbundet med Sverige og Rusland.
1807-1814 En engelsk flåde og hær angriber København, og efter at have tvunget byen til kapitulation må den danske flådes skibe udleveres til englænderne. Danmark går derefter ind i Napoleonskrigene på fransk side.
1814-1815 Danmark deltager på de allieredes side i den afsluttende kamp mod Napoleon.
1848-1851 I Den Første Slesvigske Krig nedkæmpes et slesvig-holstensk oprør. I 1848 og 1849 deltager preussiske og andre tyske tropper i kampene på oprørernes side.
1864 Den Anden Slesvigske Krig mod Preussen og Østrig, der ved freden i Wien ender med afståelsen af Slesvig, Holsten og Lauenburg.
1940-1945 Danmark besat af den tyske hær under 2. verdenskrig.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Krig og fred.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig