For ældre tiders vedkommende kan det være vanskeligt at afgøre, hvornår Danmark har haft fredsperioder. Dels kan det tænkes, at mindre krige ikke har efterladt sig spor i kilderne, dels er grænserne mellem egentlige krige på den ene side og røvertogter og grænseskærmydsler på den anden meget flydende.
Den efterfølgende oversigt over krigs- og fredsperioder fra år 1100 og frem til nutiden er derfor noget usikker m.h.t. de tidligste århundreder. I listen er ikke medtaget oprør mod det danske styre i områder uden for det egentlige Danmark og heller ikke krige i de danske kolonier uden for Europa.
Organisationen af det tidligste danske militærvæsen bestod i, at de lokale høvdinge havde en flok af yngre og våbenføre mænd omkring sig, kaldet deres hird, og en sådan livvagt havde også de første danske konger. Hirden kunne beskytte kongens person mod pludselige overfald og ledsage ham på hans rejser rundt i riget.
Danmark kunne imidlertid også forsvares ved, at våbenføre mænd kunne udskrives. Det skete for flådens vedkommende gennem den såkaldte ledingsordning. Systemet byggede på en opdeling af landet i skipæn. Hvert skipæn skulle udruste et skib, og skipænet var inddelt i mindre områder, der hver skulle stille en mand til bemanding af skibet. Der kunne på den måde mobiliseres en betydelig styrke.
Fra 1100-tallet betød ændringer i krigsteknikken, at rytteriet blev den mest effektive våbenart til lands. Ved siden af rytterhæren kunne der dog stadig udskrives borgere og bønder som fodfolk.
De danske hære, som deltog i middelalderens krige, var i de fleste tilfælde ikke ret store, ofte på 5-10.000 mand, og tabene i slag som oftest relativt begrænsede. Også civilbefolkningens tab var forholdsvis små, men plyndring af et overvundet område var normalt, og tidligt i middelalderen blev fanger solgt som slaver.
I 1500-tallet blev adelshærene suppleret med lejehære af professionelle soldater (landsknægte), der kæmpede til fods i sluttede enheder med lanser som det vigtigste våben. I begyndelsen hyredes soldaterne, der ofte kom fra udlandet, til hvert enkelt felttog, men i 1600-tallet, hvor adelshærene hørte op med at have større betydning, kom forsvaret til lands til at bestå af en stående hvervet hær ved siden af en national udskrevet hær, bl.a. som følge af en udbygning af landet med fæstninger, der krævede bemanding, men efterhånden også som et synligt udtryk for den stærkere statsmagt. Disse århundreders hvervede soldater fik et meget dårligt ry på grund af deres vildskab i kamp og deres barbariske plyndringer og mishandlinger af civilbefolkningen i erobrede områder. Samtidig førte den dårlige hygiejne under krigene til omfattende epidemier i militærlejrene, som bredte sig til den omkringboende befolkning. Det er i disse århundreder, at de største danske tab af menneskeliv som følge at krigshandlinger fandt sted. Det blodigste slag i nyere tid var i Den skånske Krig – slaget ved Lund 1676 – hvor omkring 8000 soldater i den danske og svenske hær blev dræbt, og den største befolkningskatastrofe fulgte i hælene på de hære, der besatte Danmark i 1650'erne. Folketabet på grund af epidemier har da været flere hundrede tusinde mennesker. I disse århundreders krige nåede de danske hærstyrker normalt op på 20-30.000 mand.
Kombinationen af en professionel og en udskreven hær fortsatte frem til 1814, men det udenlandske islæt blandt de hvervede soldater aftog gradvist, og de lange fredsperioder i 1700-tallet betød, at soldaterne, hvoraf de fleste var indkvarteret privat, ikke længere i så høj grad føltes som et fremmedelement i samfundet; en del fik tilladelse til at ernære sig som håndværkere.
Efter 1814 har hæren været national med værnepligtige som det væsentligste kontingent. Der har kun været få krigsår, og selv om de indsatte hære har været større end i tidligere århundreder – ca. 40.000 mand i de slesvigske krige – har såvel de militære som de civile tab været små.
En permanent flåde blev opbygget i 1500-tallet, men var i begyndelsen af begrænset størrelse – i 1596 således på 22 skibe med tilsammen 588 kanoner. De fleste skibe var relativt små. Flåden fik sin største betydning i 1600- og 1700-tallet. Styrken var i 1650 på 40 skibe med godt 1000 kanoner og en besætning på 4-5000 mand, og i 1709 på 97 skibe med over 3000 kanoner og 20.000 mand. Den sidstnævnte styrke fastholdtes gennem 1700-tallet. Frem til 1720 var flådens vigtigste opgave at sikre de danske farvande under krigene mod Sverige. I de efterfølgende fredsår kom beskyttelsen af handelsflåden i fremmede farvande til at spille en stor rolle, og dertil var det normalt kun nødvendigt at udruste en mindre del af flåden.
Efter englændernes erobring af så godt som hele flåden i 1807 fik flåden igen hovedsagelig opgaver i hjemlige farvande. Gennem 1800- og 1900-tallet har antallet af skibe været ret ringe, men de er til stadighed blevet fornyet i takt med den militærteknologiske udvikling.
1000-1016 | Vikingetog mod England, der erobres 1013 og generobres af Knud den Store 1016. |
---|---|
1000-1016 | Krige om herredømmet over Norge, der afsluttes med, at Olav den Hellige kåres til norsk konge. |
1022 | Togt mod venderne ved Wislas og Niemens mundinger. |
1026 | Krig med Sverige og Norge, der bliver slået ved Helgeå i Skåne. |
1028-1030 | Erobring af Norge. |
1042 | Magnus den Gode af Norge erobrer Danmark. |
1043 | En vendisk hær, der er trængt ind i Slesvig, besejres på Lyrskov Hede. |
1043-1047 | Borgerkrig mellem Magnus den Gode og Sven Estridsen. |
1048-1050 | Kong Harald Hårderåde af Norge foretager plyndringstogter ved de danske kyster. |
1060-1064 | Nye norske plyndringstogter, der afsluttes med en fredsaftale efter et møde ved Götaelven. Freden afsluttede mange års stridigheder mellem de to lande. |
1069-1070 | Dansk vikingetogt mod England, der ender med, at den engelske konge, Vilhelm Erobreren, betaler en større pengesum til vikingerne for at få dem til at vende hjem. |
1075 | Det sidste danske vikingetogt mod England. York plyndres, men flåden sejler hjem efter kort tid. |
1078 | Borgerkrig mellem Harald Hen og hans brødre. |
1086 | Oprør mod Knud den Hellige, der bliver dræbt i Sankt Albani Kirke i Odense. |
1095 | Togt mod venderne, der fører til Rugens erobring. |
1113 | Dansk angreb mod venderne ender i stort nederlag. |
1115 | Knud Lavard besejrer venderne langs Danmarks sydgrænse. |
1127 | Dansk flådetogt mød venderne i Pommern. |
1131-1134 | Borgerkrig mellem Erik Emune og kong Niels efter drabet på Knud Lavard. Den tyske konge Lothar støtter Erik Emune ved at lade en hær rykke frem mod den danske sydgrænse. Efter slaget ved Fodevig i Skåne bliver Erik Emune konge. |
1136 | Dansk angreb mod venderne på Rugen. |
1137 | Dansk indblanding i norsk borgerkrig ender med nederlag. |
1140-1143 | Borgerkrig mellem Oluf 2. og Erik Lam. |
1146-1152 | Borgerkrig mellem Svend 3. Grathe og Knud 3. |
1147 | Dansk angreb på obodritterne i Mecklenburg ender med nederlag. |
1153 | Dansk angreb på Sverige. |
1154-1157 | Borgerkrig mellem Svend 3. Grathe og Knud 3. I 1156 går en saksisk hær ind i det sydlige Danmark for at støtte Svend 3. Grathe. |
1159-1182 | Omkring 20 flådetogter mod venderne. Wolgast erobres 1162, Rugen 1169. |
1180-1182 | Oprør i Skåne mod ærkebiskop Absalon. |
1184-1185 | Krig med venderne ender med erobringen af Mecklenburg og Pommern. |
1192 | Krig mod grev Adolf af Holsten. |
1197 | Dansk angreb på Estland. |
1197-1198 | Kampe i Pommern mod markgreven af Brandenburg. |
1199-1203 | Krig med fyrster i Nordtyskland fører til Holstens erobring. |
1206 | Dansk korstog mod øen Øsel i Estland. |
1215 | Grænsekampe i Holsten mod den tyske kejser Otto 4. |
1219 | Estland erobres efter slaget ved Lyndanis. |
1222 | Oprør i Estland. |
1224-1227 | Efter Valdemar Sejrs bortførelse på Lyø gør de nordtyske fyrster oprør og sejrer i slag ved Mölln i 1225 og ved Bornhöved 1227. De nordtyske besiddelser går derefter tabt. |
1242-1243 | Borgerkrig mellem Erik Plovpenning og Abel. |
1246-1247 | Nye stridigheder mellem Erik Plovpenning og Abel. Lybsk flåde hærger de danske kyster. |
1249 | En flåde fra Lübeck erobrer København. 1249: Bondeoprør i Skåne mod Erik Plovpenning på grund af skattepålæg. |
1250 | Nye stridigheder mellem Erik Plovpenning og Abel ender med mordet på kongen. |
1252 | Kong Abel bliver dræbt på et togt mod friserne i Ditmarsken. |
1252-1263 | Både indre og ydre uro. Der er flere bondeoprør og en magtkamp mellem kongen og ærkebiskop Jakob Erlandsen. Mod nord truer norske og svenske hære grænserne, og der er stadige stridigheder med greverne i Holsten. |
1276-1277 | Dansk hær trænger ind i Sverige for at få betalt en lejesum for et dansk hjælpekorps. |
1285 | Hertug Valdemar i Sønderjylland gør oprør, men oprøret nedkæmpes af en kongelig hær. |
1285-1295 | Krig med Norge, der støtter de dømte for mordet på Erik Klipping. Den norske flåde plyndrer de danske kyster. |
1288-1306 | Stridigheder mellem Erik Menved og de dømte for mordet på Erik Klipping. |
1289-1295 | Nye kampe med hertug Valdemar i Sønderjylland. |
1306-1308 | På ny plyndrer en norsk flåde danske kyster. |
1306-1309 | Dansk indblanding i svensk tronstrid. Danske hære trænger flere gange højt op i Sverige. |
1311-1317 | Danmark og flere nordtyske fyrster indgår forbund mod hansestæderne, som belejres. 1312: Bondeoprør på Sjælland mod høje skatter. 1313: Oprør mod Erik Menved i Jylland på grund af krigsskatterne. |
1318 | Dansk hjælpehær sendt til Sverige på grund af de fortsatte tronstridigheder. |
1326 | Oprør mod Christoffer 2., der fordrives med hjælp fra Holsten. |
1328 | Bondeoprør på Sjælland mod skatteudskrivning. |
1329 | Oprør blandt jyske herremænd og sjællandske bønder slås ned af tyske hære. |
1331 | Christoffer 2. lider nederlag til grev Gert af Holsten. |
1332 | Bondeoprør i Skåne, der overtages af den svenske konge. |
1333-1334 | Junker Ottos rejsning mod grev Gert. |
1340 | Jysk adelsoprør mod grev Gert. |
1343 | Oprør på Sjælland mod grev Johan. |
1344 | Felttog mod de frisiske bønder i Ditmarsken, som har nægtet at betale skat. |
1345-1348 | Kampe på Øerne for at fordrive de holstenske tropper. |
1349 | Valdemar Atterdag sender hær til Brandenburg for at hjælpe markgreven med at nedkæmpe et oprør. |
1351-1353 | Jyske adelsmænd, der støttes af holstenerne, gør oprør mod Valdemar Atterdag. 1352: Valdemar Atterdag erobrer Langeland. |
1354 | Nyt militærtogt mod friserne for at inddrive skatter. |
1357-1360 | Nye kampe mellem Valdemar Atterdag på den ene side og jyske adelsmænd, holstenere og mecklenburgere på den anden. |
1360-1361 | Skåne, Blekinge, det sydlige Halland og Gotland erobres. |
1362-1365 | Kampe med hansestæderne. |
1366-1385 | Langvarige stridigheder med Sverige i forbindelse med tronstridigheder i dette land. |
1367-1373 | Hansestæderne og de nordtyske fyrster angriber Danmark og får tilslutning fra den jyske adel. En stor del af landet bliver besat. Der sluttes særfred med hansestæderne 1370, hvorefter de øvrige fjender fordrives. |
1376 | Kortvarig krig med Mecklenburg. |
1389 | Dansk-norsk hær besejrer tysk lejehær ved Falköping i Sverige og sikrer dronning Margrete magten i Norden. |
1391-1394 | Stockholm belejres af dronning Margretes hær. |
1403 | Den tyske Ridderorden besætter Gotland. |
1409-1413 | Kampe i Sønderjylland med de holstenske grever. |
1416-1424 | Nye kampe med holstenerne om magten over Sønderjylland. |
1426-1432 | Krigen med holstenerne bryder atter ud. Holstenerne får støtte af hansestæderne indtil 1430. |
1434-1438 | Oprør i Sverige mod Erik af Pommern. 1438: Bondeoprør mod Erik af Pommern. |
1438-1441 | Danmark støtter hansestæderne i krig mod Nederlandene. 1441: Nørrejysk bondeoprør. |
1457 | Danske styrker forjager Karl Knutsson fra Sverige. |
1463 | Oprør i Sverige mod det danske styre. |
1467 | Thottslægtens oprør i Skåne og Christian l.s afsættelse som svensk konge. |
1467-1490 | Langvarig krig med England om engelsk indblanding i islandske forhold. |
1471-1472 | Kampe om magten i Sverige. 1472: Bondeoprør i Slesvig. |
1487 | Dansk flåde får udleveret Gotland. |
1497 | Kong Hans erobrer Sverige. |
1500 | En dansk-holstensk hær bliver slået i Ditmarsken. |
1501-1512 | Oprør mod kong Hans i Sverige. |
1510-1512 | Krig med Lübeck på grund af danske overgreb mod hansestædernes skibe. |
1517-1520 | Christian 2. erobrer Sverige. |
1521-1523 | Gustav Vasa gør oprør mod Christian 2. i Sverige. 1522: Lübeck slutter forbund med Sverige mod Danmark. |
1523-1524 | Jysk adelsoprør mod Christian 2. Oprørerne får støtte fra hertug Frederik af Holsten. |
1525 | Skånsk bondeoprør. |
1534-1536 | Grevens Fejde mellem en koalition bestående af tilhængere af Christian 2., sjællandske og skånske adelige samt Lübeck og Mecklenburg på den ene side og den jyske adel, Christian 3., og Sverige på den anden. |
1542-1544 | I medfør af en dansk-fransk forbundstraktat deltager Danmark med et hjælpekorps i Frankrigs krig mod den tysk-romerske kejser og Nederlandene. |
1563-1570 | Den nordiske Syvårskrig mod Sverige. Ved fredsslutningen opgiver begge parter alle fordringer på hinanden, og alle erobringer tilbagegives. |
1611-1613 | Kalmarkrigen mod Sverige. Ved freden i Knærød frafalder Sverige alle højhedskrav i Lapmarken og betaler en krigsskadeserstatning. |
1625-1629 | Kejserkrigen mod de katolske magter i Tyskland. Efter det danske nederlag ved Lutter am Barenberg 1626 bliver Jylland besat, og Christian 4. tvinges til en fred i Lübeck, der indebærer, at Danmark må love ikke at blande sig i Tysklands interne forhold. |
1643-1645 | Torstenssonkrigen mod Sverige, der besætter provinserne øst for Øresund og Jylland, og desuden med støtte fra Nederlandene har herredømmet til søs. Ved freden i Brømsebro afstås Härjedalen, Jämtland, Gotland og Øsel. Desuden får Sverige ret til Halland i 30 år. |
1657-1660 | Karl Gustav-krigene. Efter at være gået over isen fra Jylland til Øerne tvinges Danmark ved freden i Roskilde 1658 til at afstå Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm. Da krigen begynder igen, lider Karl Gustav nederlag ved København og Nyborg, men ved fredsslutningen i København genvindes de østlige provinser ikke. |
1666-1667 | :På grund af et forbund med Nederlandene kommer Danmark i krig med England, men bliver ikke direkte involveret i krigshandlingerne. |
1675-1679 | Danmark forsøger at genvinde de østlige provinser i Den Skånske Krig mod Sverige. Fra 1676 deltager Frankrig som Sveriges allierede. Ved freden i Fontainebleau fastlægges grænserne takket være Frankrigs indflydelse dog uændret. |
1686 | Christian 5. belejrer Hamburg, men de nordtyske stater støtter byen, og belejringen må opgives. |
1700 | En dansk hær angriber gottorpske styrker, men må trække sig tilbage, da svenske og lüneburgske tropper kommer hertugen til hjælp. En kombineret svensk-engelsk nederlandsk flåde gør det muligt at landsætte en svensk hær på Sjælland, og ved freden i Traventhal må Danmark trække sig ud af krigen. |
1709-1720 | Danmark erklærer Sverige krig og bliver derved deltager i Den Store Nordiske Krig. Ved freden på Frederiksborg må Sverige betale en skadeserstatning og godkende Danmarks indlemmelse af de gottorpske dele af Slesvig. |
1762 | Den russiske zar Peter 3. erklærer Danmark krig, men styrtes, inden det kommer til åbne krigshandlinger. |
1788 | På grund af en traktat med Rusland erklærer Danmark krig mod Sverige, men trækker sig hurtigt ud af krigen efter pres fra England og Preussen. |
1801 | Den engelske flåde angriber København. Efter Slaget på Reden må Danmark træde ud af neutralitetsforbundet med Sverige og Rusland. |
1807-1814 | En engelsk flåde og hær angriber København, og efter at have tvunget byen til kapitulation må den danske flådes skibe udleveres til englænderne. Danmark går derefter ind i Napoleonskrigene på fransk side. |
1814-1815 | Danmark deltager på de allieredes side i den afsluttende kamp mod Napoleon. |
1848-1851 | I Den Første Slesvigske Krig nedkæmpes et slesvig-holstensk oprør. I 1848 og 1849 deltager preussiske og andre tyske tropper i kampene på oprørernes side. |
1864 | Den Anden Slesvigske Krig mod Preussen og Østrig, der ved freden i Wien ender med afståelsen af Slesvig, Holsten og Lauenburg. |
1940-1945 | Danmark besat af den tyske hær under 2. verdenskrig. |
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.