Dansk storlandbrug ved Limfjorden omkring år 2000. Det er karakteristisk for landbrugets udvikling, at den store gård har specialiseret sig i dyrkning af hvede og har afskaffet al anden produktion. Andre brug har specialiseret sig i fx svineproduktion og må mest af alt sammenlignes med fabrikker.

.

Udviklingen i antal bedrifter i USA, Sverige og Danmark 1920-2000. Et kraftigt fald i antallet af landbrugsbedrifter har været tendensen i de fleste vestlige lande siden 1920. I Danmark startede denne udvikling først omkring 1960, men omkring år 2000 var der her som i de fleste andre højtudviklede lande kun omkring en tredjedel af de brug, der havde været 80 år tidligere. Til gengæld var heltidsbrugene blevet mange gange større.

.

Landbruger eller IT-tekniker? I slutningen af 1990'-erne vandt højteknologiske malkerobotter indpas i de største danske stalde. Et automatisk computersystem identificerer koen, når den går ind i boksen. Er den ikke blevet malket inden for en vis tid, tildeles den foder. Computeren kender samtidig koens længde og tilpasser malkeboksen herefter. Derefter rengør robotten koens yver og sætter malkesættet på. Ved uregelmæssigheder tilkaldes landmanden via en personsøger.

.

De danske landbrugere blev stadig færre. De 40.000 fuldtidsbrug i 1985 var i 1996 reduceret til 28.000 og i 2000 til 22.500. For deltidsbrugenes vedkommende var der både i 1985 og 1996 omkring 35.000, men så satte en ny nedgang ind, som reducerede antallet til 23.400 ved årtusindskiftet. I gennemsnit forsvandt mere end fem brug dagligt i perioden. Antallet af beskæftigede faldt samtidig. De seks procent af landets samlede arbejdsstyrke, som i 1985 arbejdede inden for landbrug, gartneri og skovbrug, var i 1990 faldet til fem og 1999 til 3,8 procent.

Der var store frustationer i erhvervet, og ved flere lejligheder kom det til højlydt protest. Efter en kortere periode, hvor EF's tilskudsordninger blev forringet og en gødningsskat og tvangsinvesteringer samt andre indgreb blev besluttet på Christiansborg, samledes 15.000 landmænd den 6. april 1987 i Herninghallen til et stort protestmøde. Både Landbrugsraadets og De Samvirkende Danske Husmandsforeninger talte advarende om, at dansk landbrug bevægede sig på katastrofens rand på grund af politisk påførte begrænsninger. Landbrugsministeren var ellers en af landbrugernes „egne”, godsejer og medlem af det gamle bondeparti Venstre, Britta Schall Holberg. At i det mindste Venstre tog sagen alvorligt, kunne man da også se af, at ikke hun, men partiets formand Uffe Ellemann-Jensen selv påtog sig at tale for den vrede forsamling. Men hans ord gav ikke meget trøst, idet han ikke stillede flere, men færre EF-midler i udsigt i fremtiden.

EF- og EU-subsidieringen blev dog ikke mindre, men blev med MacSharry-reformen fra 1992 lagt om. Reformen, som EU gennemførte i årene 1993-96, tog sigte på en tilpasning til den liberalisering af verdenshandelen, der fandt sted i årtiet, samtidig med at den tilstræbte en nedgang i landbrugsproduktionen for at komme problemet med overfyldte lagre til livs. Samtidig blev beskyttelse af miljøet opprioriteret. I Danmark betød udmøntningen af reformen, at landbruget blev gjort til et af de mest regulerede i Europa og et af dem med den skrappeste miljølovgivning, og det sidstnævnte blev en yderligere økonomisk byrde for landbruget.

Nedgangen i bedrifterne var stærkest i gruppen med et jordareal på 10-50 hektarer, mens en stigning fandt sted i bedrifter over 50 hektarer. Allerede 50 hektarer var efter traditionel dansk målestok et stort jordtilliggende, men der var et stadigt pres i retning mod endnu større brug. Brug over 100 hektarer voksede mellem 1990 og 1996 fra 3727 til 5274. Hertil kom, at de mindre bedrifter typisk bortforpagtede landbrugsjord til de større. Samtidig foregik en kraftig specialisering, således at den enkelte bedrift i højere grad var baseret på en enkelt produktionsgren, typisk plante-, kvæg- eller svineproduktion, og også i dyrebesætningerne så man en kraftig koncentration. Især svinebrugene blev koncentreret, samtidig med at produktionen blev forøget. I 1980 var den samlede svinebestand på ni millioner, i 1996 var den vokset til 11 millioner, og i 2000 var tallet tæt på 12 millioner.

Det sagde noget om stærkt forøget produktivitet, og det var da også et fællestræk for alle landbrugsgrene, kornproduktion, svineproduktion, kvægproduktion, mælkeydelse osv. Produktivitetsforøgelsen i landbruget var gennem 1990'erne stærkere i Danmark end i noget andet land. Dens grundlag var den forædling og industrialisering, som gik hånd i hånd med væksten i den enkelte bedrifts areal eller dyrehold. Det drejede sig om at udnytte stordriftsfordelene ved forrentningen af de bestandig mere avancerede landbrugsmaskiner, kunstgødning, sprøjtemidler og andet udstyr, således at den voksende kapitalindsats kunne forrentes.

En gennemsnitlig fuldtidslandmand kom efterhånden til at eje og pleje en gård på størrelse med en herregård i 1980. Ved siden af skulle han følge med i det nyeste inden for landbrugsteknologi, han skulle håndtere en bestandig mere kompliceret regnskabsføring, og han skulle være orienteret i en voksende mængde af love og forordninger. Og alt dette med langt færre hjælpere end tidligere. Hans kone hjalp måske til, men mere sandsynligt var det, at hun passede sit arbejde inde i byen. Alligevel måtte enten han eller hans nabo give op inden for få år, for landbrugskoncentrationen fortsatte. Og landbrugernes økonomiske problemer fortsatte, også selvom der blev gjort forsøg på en lovgivning, der skulle bremse for stordriften og dermed gøre konkurrencen om køb af jord mindre. I år 2000 var en indtjening uden for bedriften af vital betydning for tre fjerdedele af alle landbrugernes økonomi. Det var måske ikke underligt, at det kneb med at finde unge købere til de ledige brug.

Andelsbevægelsen stod dog stadig stærkt og havde faktisk held til at forøge sine markedsandele inden for både slagterierne, mejerierne og foderstofbranchen. Til gengæld undergik andelsbevægelsen en kraftig bevægelse væk fra det gamle demokrati for andelshaverne og i retning af normale privatkapitalistiske strukturer. Og sammenlagt faldt landbrugets og de tilknyttede forædlingsindustriers procentvise andel af den samlede danske bruttofaktorindkomst, ligesom deres andel af den samlede eksport faldt støt fra omkring 25 procent i 1980 til 16,5 procent i 1996.

Alt andet lige var der tale om en svækkelse af erhvervets mulighed for interessevaretagelse i det omfang, der hidtil havde været gældende. Dansk landbrugs styrke var i fordums tid ikke kun vundet ved dets økonomiske vægt, men også gennem de dengang talstærke bønders indsats i det politiske liv, andelsbevægelsen, højskolerne og et mangesidet foreningsliv. Landbruget havde gennem det meste af det 20. århundrede været en betydelig kulturel og politisk faktor, som der var blevet taget store hensyn til fra det omgivende samfund. Efter midten af 1980'erne så det ud, som om forbruger- og skatteborgerhensyn var begyndt at veje tungere.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Landbruget under forvandling.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig