Nye tanker

Frederik 5.s tronbestigelse var ikke i sig selv et kulturelt skel, og kunne umuligt være det. Men tronskiftet fandt sted på et tidspunkt, hvor nye holdninger og følelser udvikledes hastigere og mere intenst, end man før havde kendt, og især vandt fodfæste i den klasse, der var på vej til at udvikle sig til samfundets kulturelt bærende lag: embedsborgerskabet.

At Frederik 5.s ministre var opmærksomme på det kulturelle skred og erkendte dets politiske betydning, siger noget om den danske enevældes åndsnærværelse og realitetssans.

1740'rne og navnlig 1750'erne blev en kulturel gæringstid. For første gang blev sociale og økonomiske spørgsmål debatteret af offentligheden. Inden for det københavnske borgerskab udviklede der sig den sociale og kulturelle selvforståelse, der skulle præge resten af 1700-tallet. Læsning, oplysning og debat blev kulturelt og politisk betydningsfuldt, og for første gang blev det et anliggende for mange, hvad det var at være dansk.

Intet af alt dette var nyt i sig selv, og intet af det færdigudvikledes i årtierne omkring 1750. Men behovet for viden om samfundet, for retten til at bruge sin egen fornuft over for principielt alle spørgsmål, for at tage personlig stilling til dem og for at udtrykke denne stillingtagen – alt dette var kommet for at blive.

En bevidsthedsudvidende debat blev indledt: om det enkelte menneskes og de enkelte samfundsgruppers plads i samfundet og i forhold til staten; om enevældens forpligtelse til at lytte og lade sig vejlede; og om den sociale og politiske betydning af at tilhøre et folk med fælles fortid og fælles sprog.

Endnu var det forholdsvis få, der aktivt og direkte engagerede sig, og deres publikum var begrænset. Meget havde endnu forsøgets præg. De nye tidsskrifter var ofte økonomisk svagt funderede, amatøragtigt redigerede og indholdsmæssigt provinsielle. Men set under ét som en bevægelse under oplysningens forenende og retfærdiggørende banner var de med til at skabe et nyt samfund.

Opfattelsen af at noget var ved at ske, og at det gamle samfund var under forandring, blev understreget ved tronskiftet i 1746. Styret indkaldte oplysninger fra amtmændene om landbrugets problemer. A. G. Moltke anbefalede i sin plan for Frederik 5.s regering den unge konge at fremme landbruget og nedsætte en landvæsenskommission.

Og i 1755 appellerede enevælden til offentligheden om at stille forslag om forbedringer. Den bad alle retskafne patrioter om at fremkomme med „alle de indsigter, som tjener til at vedligeholde landets velstand, formindske udgifterne, formere indkomsterne, og i almindelighed folkets nødvendigheder”.

Invitationen var undertegnet af A. G. Moltke selv, og den var bredt formuleret. Her skulle „hvem, der vil: høj eller lav, adel eller uadel, gejstlig eller verdslig, lærd eller ustuderet, være meget velkomne; hér anses ikke på personer eller stænder; og ikke på lykkens fordele”. Alle blev opfordret til at indsende deres tanker, og de bedste forslag ville styret derpå redigere og offentliggøre.

Resultatet blev otte tykke bind afhandlinger i Danmarks og Norges økonomiske Magazin, der udkom i årene fra 1757 til 1764 – en reaktion, der klart demonstrerede offentlighedens engagement i samfundet og i reformer, og som samtidig belærte det enevældige styre om de ressourcer, den offentlige mening rummede.