Om Danmarkshistorien

Jørgen Jensen fortæller levende om menneskenes liv i Danmark helt tilbage til den sidste mellemistid for 100.000 år siden. Vi følger deres færden i et land, som ændrede udseende gennem årtusinderne, et land der gradvis blev skabt af mennesker i et stadigt og vekslende samspil med den omgivende natur.

• Første kapitel i I begyndelsen er Myten om historien.

Bind 2 af Danmarkshistorien skildrer størstedelen af den jernalder, som tidligere tiders historieskrivere sædvanligvis har fortalt om med et lidt kuldslået blik; en kold og trist tidsalder, en nedgangsperiode.

Professor, dr.phil. Lotte Hedeager, som har skrevet hovedteksten til bind 2, har et helt andet syn på disse små tusind år. Med udgangspunkt i en ny samfundsorienteret arkæologi har hun beskrevet fund fra mange nye opsigtsvækkende danske udgravninger og foretaget en samlende tolkning af hele perioden.

• Første kapitel i Danernes land er Tradition og forandring.

Dette er tekst og billeder fra bind 3 i værket Gyldendal og Politikens Danmarkhistorie.

På en række punkter har arkæologien gennem 1990'erne øget kendskabet til vikingetidens historie. Men vikingetiden er samtidig den første historiske periode med skriftlige efteretninger, og Peter Sawyer har lagt stor vægt på at kombinere arkæologiens resultater med de skriftlige kilder. Som englænder ser Peter Sawyer de nordiske vikinger udfra og vurderer på denne baggrund deres betydning i samtidens Europa.

• Første kapitel i Da Danmark blev Danmark er 700-tallet.

"Kirker rejses alle vegne", skrev tyskeren Adam af Bremen omkring 1070 om de aktuelle forhold i danmark. De 200 år fra Vikingetiden til Valdemarstidens slutning rummer beretningen om langvarige tronstridigheder og om, at riget samles og regeres af én konge. En række af nutidens centrale institutioner grundlægges: foruden kirken bl.a. retsvæsen, skolevæsen, hær og flåde, fattigforsorg og skattevæsen.

Ole Fenger udnytter viden fra talrige nye arkæologiske undersøgelser og kombinerer den med, hvad vi ved fra tidens skriftlige kilder; mange af disse kan derved tolkes fra nye synsvinkler.

• Første kapitel i Kirker rejses alle vegne er Tusindtallet og dommedag.

I bind 5 har Rikke Agnete Olsen revideret Kai Hørbys fremstilling af de dramatiske år, der først førte til kongemagtens totale opløsning og siden genrejsning under Valdemar Atterdag.

Da Valdemar Atterdag blev konge i 1340, var alle kronens besiddelser pantsat. Landet havde været uden konge i otte år, der havde længe ikke været nogen central magt til at opretholde lov og orden. Gennem de næste årtier indløste og erobrede Kong Valdemar sit rige i strid med fjender i ind- og udland. Hans datter og efterfølger Margrete Valdemarsdatter gjorde arbejdet færdigt og mere til, da hun i 1397 skabte Kalmarunionen mellem de tre nordiske riger.

• Første kapitel i Velstands krise og tusind baghold er Solhøjden over Roskilde.

Ved 1400-tallets begyndelse var dronning Margrete godt i gang med at genrejse riget. Hendes storslåede unionstanker smuldrede dog i århundredets løb. Til gengæld skabtes Danmark-Norge-Slesvig-Holsten, der skulle blive en vigtig statsdannelse I Europa i de følgende 400 år.

Troels Dahlerup beretter i bind 6 desuden om dagligdagen i 1400-tallets Danmark, om samfundets fire stænder, om bøndernes levevilkår under landbrugskrisen, gamle og helt nye adelsslægter, kirkens betydning og indflydelse samt om livet bag byernes porte blandt borgere og handelsfolk.

• Første kapitel i De fire stænder er Fru Kongen.

I begyndelsen af 1500-tallet blev Kong Christian 2. fordrevet, den mægtige kirke smuldrede, og den sidste store borgerkrig i Danmark, "Grevens fejde", blev udkæmpet. Efter 1536 opstod et nyt Danmark af disse dramatiske omvæltninger, og den lutherske reformation kom til at sætte sit stærke præg på samfund og tankeverden i de følgende århundreder.

Baggrunden for de voldsomme begivenheder er i bind 7 udførligt skildret af Alex Wittendorff. Først og fremmest lægger han vægt på at vise, hvordan tidens mennesker selv oplevede deres verden og samfund.

• Første kapitel i På Guds og Herskabs nåde er Middelalderen rinder ud.

Bønderne blev stadig fattigere, krige og besættelser udmarvede landet, og pest og plyndringer ramte befolkningen fra hytte til herregård. Christian 4. satte sig blivende spor ved at opføre prægtige bygninger i sine riger og lande, men krigene tærede hårdt på finanserne, og i løbet af 1600-tallet blev Danmark fattigere og mindre.

I sin fremstilling i bind 8 trækker Benito Scocozza flere enkeltpersoner frem både fra de uprivilegerede i samfundet og fra de herskende klassers rækker. Han belyser derigennem anonyme hverdagsdanskeres og nogle få velkendte personligheders livsbetingelser i dette barske århundrede.

• Første kapitel i Ved afgrundens rand er Den historiske kikkert.

I 1720 begyndte en 80-årig fredsperiode, den hidtil længste i Danmarks historie. Snart indtrådte en økonomisk højkonjunktur, der sammen med en kraftig befolkningstilvækst sprængte den gamle samfundsorden.

Hovedteksten til bind 9 er skrevet af Ole Feldbæk. Idémæssigt bæres tidsalderen af den europæiske oplysningstid og den tidlige romantik, af nye dristige tanker om folkets egen suverænitet, menneskerettigheder og borgerlige friheder. I århundredets slutning sætter spirende følelser for fædrelandet deres præg stadig flere steder i samfundet.

• Første kapitel i Den lange fred er Danmark i 1700.

Med det engelske bombardement af København i 1807 var freden forbi for Danmark. Statsbankerotten fulgte i 1813, og i 1814 måtte Frederik 6. afstå Norge. I 1830 brød impulserne fra Julirevolutionen i Frankrig den politiske stagnation i Danmark. Borgerkrigen og demokratiet kom i 1848 - og Grundloven den 5. juni 1849. Claus Bjørn beskriver det danske samfund fra toppen til bunden.

• Første kapitel i Fra reaktion til grundlov er Det kultiverede land.

I 1800-tallets anden halvdel gav Grundloven og Treårskrigen gav stærk medvind til en gryende politisk og national vækkelse i befolkningen. Sparekasser, frimenigheder og højskoler voksede frem og udgjorde en magtfuld position med støtte i det store venstreparti i Rigsdagen og i den slagkraftige andelsbevægelse. Afgørende blev den store folkeflytning fra landet til byerne, hvor det moderne industrisamfund for alvor tog form.

I bind 11 trækker dr.phil. Kristian Hvidt de store linjer op på baggrund af påvirkninger ude fra Europa.

• Første kapitel i Det folkelige gennembrud er Fortiden set fra nutiden.

1900-tallets første årtier er en af de mest konfliktfyldte perioder i Danmarks nyere historie. Bondebevægelsen og arbejderbevægelsen havde i 1800-tallets sene del været allierede i kampen for det parlamentariske demokrati, som fandt sin foreløbige afslutning med systemskiftet i 1901. Derefter skiltes deres veje. De sociale og kulturelle modsætninger spidsede navnlig til i årene lige efter 1. Verdenskrig med kulmination i påskekrisen 1920. Niels Finn Christiansen ridser her i bind 12 baggrund og forløb op.

• Første kapitel i Klassesamfundet organiseres er Det ny århundredes morgenrøde.

Mellemkrigstidens økonomiske kriser og den tyske besættelse af Danmark præger dette binds periode. Trods barske vilkår for det store antal arbejdsløse var den gennemsnitlige levefod i samfundet voksende. I landskabet satte nye store broer og udbyggede landeveje til det stigende antal biler deres spor. Dansk modstand organiseredes illegalt, og tysk terror voksede. Efter befrielsen i maj 1945 forestod retsopgøret med dem, der havde udført landsskadelige handlinger.

Aage Trommers revision af Tage Kaarsteds bind 13 bringer ny viden i spil. Ikke mindst i beskrivelsen af besættelsesårene.

• Første kapitel af Krise og krig er Tunge tider.

I 1950 var hverdagen vendt tilbage efter 1940'ernes besættelse og befrielse. Med den kolde krig var verden nu delt i en "socialistisk" og en "fri" del. Danmark blev medlem af NATO, og valutaproblemer og krav om økonomisk liberalisering gjorde det svært for skiftende regeringer at få styr på økonomien. 1960'ernes hastige forandringer prægede landets udseende og indbyggernes levevis. Med overblik og sans for sammenhænge fortæller Henrik S. Nissen i bind 14 om industrialisering og masseproduktion, om hvordan ensartede parcelhuse efterhånden skød op omkring byerne og om et stærkt voksende antal personbiler.

• Første kapitel af Landet blev by er Efterkrigstiden forbi.

I 1980'ernes første halvdel fik frygten for atomkrig nyt liv, og Danmarks placering i den tilspidsede kolde krig vakte bitter inderigspolitisk strid. Også den arabiske olieboykot påvirkede danskernes hverdag med tredoblede udgifter til olie. Poul Villaume fortæller i bind 15 om, hvordan massearbejdsløshed og stagnation prægede de følgende år, trods det nye EF-medlemskabs økonomiske fordele.

• Første kapitel i Lavvækst og frontdannelser er Tiårsskiftet som vendepunkt.

Kommunismens sammenbrud i Østeuropa betød afslutningen på den kolde krig, men førte nye udfordringer med sig. De Europæiske Fællesskaber blev til Den Europæiske Union. Verdensøkonomien blev liberaliseret. Nye medier gennembrød nationale barrierer. I Danmark ændrede en omfattende indvandring på befolkningens sammensætning. Tv og det nye internet medførte en stærkt forøget anglo-amerikansk kulturpåvirkning. Søren Hein Rasmussen beretter i bind 16 om, hvordan Danmark og danskerne tog de nye udfordringer op.

• Første kapitel i Grænser forsvinder er Befolkningen.

I dette 17. og afsluttende bind trækker professor, dr.oecon. Hans Chr. Johansen nogle hovedlinjer på langs og tværs gennem danmarkshistorien. De tematisk opdelte kapitler analyserer bl.a. befolkningens levevilkår, dens vækst og erhvervsfordeling, uddannelsesforhold, arbejdsmarked og arbejdsløshed, priser og lønninger, statens indtægter og udgifter, folketingsvalg.

• Første kapitel i Danmark i tal er Indledning.