Tronfølgeren Erik af Pommern

Bugislav af Pommern blev modtaget i Norge 1389 og fik navnet Erik. Det var en navngivning der sigtede på Sverige, den svenske nationalhelgen Sankt Erik og ikke mindre den navnkundige hertug Erik, Margretes svigerfaders fader, „Erikskrönikans” helt. Det var på hans borg Varberg Margrete havde opholdt sig medens slaget ved Åsle blev udkæmpet. Og det var på hans slot Bohus hun straks efter slaget havde set kong Albrecht af Sverige i lænker.

Margrete indgik aldrig nyt ægteskab efter kong Håkons død i 1380. Den hertug Albrecht af Mecklenburg hvis ret Margrete og det norske råd havde skudt til side, døde 1388, og herefter var Erik af Pommern og hans søster Catharina ubestridelig Margretes nærmeste arvinger. Hun tog dem til sig og opfostrede dem som sine egne børn.

Det var ganske vist kun i Norge Erik af Pommern var konge, men det var han straks fra 1389. I Danmark og Sverige gik aftalerne med stormændene ud på at Margrete skulle være regent indtil videre, og at rigernes valgberettigede forsamlinger inden et eventuelt kongevalg skulle rådføre sig med hende.

Albrecht af Mecklenburg var fortsat konge over Sverige, om end kun af navn. Slaget ved Åsle 1389 havde givet Margrete overmagten og sikret hende kongens person. Men hvor hun og hendes svenske tilhængere ikke kunne håndhæve deres magt, kunne der fortsat udøves herredømme i kong Albrechts navn, selv om der ikke lå andre realiteter heri end just modstanden mod Margretes regime. Således kom sagerne til at stå i seks-syv år, og der har været dem der håbede på at den uafklarede situation kunne fortsætte. Skønt hansestæderne aldrig gav mecklenburgerne deres fulde støtte, men reelt modarbejdede dem ved at indtage en passiv holdning, så var det ikke at vente at stæderne skulle godkende Margrete som enehersker i Norden uden betydelige indrømmelser i deres handelsrettigheder. Og de tyske Maria-riddere i Preussen, Den tyske Orden, der var ved at blive en betydelig magtfaktor i den indre Østersø, ville formodentlig også foretrække en svag mecklenburgsk kongemagt i Sverige for en styrket dansk.